Kemien I Menneskets Tjeneste

242 SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER kunne blive Konkurrent til det velansete Sukkerrør. Naar Tanken alligevel blev til Virkelighed, var det nærmest politiske Grunde, der bar den frem. Da Napoleon I i Begyndelsen af det 19de Aarh. helt vilde knuse England, mente han, det bedst lod sig gøre, naar han afspærrede hele Europa for den engelske Handel. Denne Afspærring bevirkede, at alle Kolonialvarer steg til en urimelig høj Pris. Prisstigningen blev særlig følelig for Sukkerets Ved- kommende, da dette Stof efterhaanden var gaaet over fra at være et Nydel- sesstof til at blive en Nødvendighedsartikel. For at gøre det muligt at faa Sukker til en rimeligere Pris, maatte man da ty til det hjemlige Raaprodukt, den ringeagtede Runkelroe, og navnlig i Tyskland og Frankrig opstod der Roesukkerfabrikker. Da Napoleon blev besejret, og Afspærringen dermed op- hørte, kom Kolonialsukkeret igen paa Markedet. Dette medførte, at Tysk- lands Sukkerindustri hurtigt sygnede hen, medens Frankrigs nøjedes med at gaa tilbage. I Frankrig vedblev man at arbejde med Roesukkeret, og man naaede derved ikke blot til mange Forbedringer i Fabrikationen, men ogsaa selve Runkelroen blev forædlet, saa at den blev rigere paa Sukker. Fra 1840 begyndte Tyskland igen at tage Sagen op, men man kom dog ikke videre, end at Liebig og andre endnu omkring 1850 betegnede den nye Industri som en Drivhusplante, der levede paa Samfundets Bekostning og ingen Fremtid havde. Til Trods for alle de onde Spaadomme og daarlige Meninger voksede Roesukkerindustrien sig stærkere, og den staar nu som en af de højstudviklede kemiske Industriformer, der evner at præstere et usædvanlig rent Produkt, og som i velordnet Samvirken med Landbruget har haft stor Betydning for dettes Udvikling, medens den i sine stadig forøgede Krav til nye og bedre Apparater ogsaa har virket udviklende paa andre Industrigrene. I Roesukkerfabrikationen har man mere end i nogen anden Industri for- staaet fuldt ud at benytte alle Affaldsstoffer og at faa det størst mulige Ud- bytte af Raaproduktet. Dette leverer Landbruget, og ved den stadige For- ædling er det lykkedes at forvandle den almindelige Runkelroe, som indeholder 4—5 pCt. Sukker, til en virkelig Sukkerroe med indtil 20 pCt. Sukker. Men det er ogsaa Landbruget, der forbruger Affaldsstofferne enten til Kvægfoder eller til Gødningsstof; i mange Egne har Landbrugerne slaaet sig sammen til Selskaber, som fabrikerer Sukker og Spiritus og ordner hele deres Land- brug og Kvægavl efter disse Industriers Tarv. Medens Roesukkerindustrien har undergaaet en saa mægtig Udvikling, har Sukkerrørsproducenterne arbejdet efter forældede Metoder, og da Slave- institutionen blev ophævet, blev det meget vanskeligt for dem at konkurrere med Roesukkeret paa det europæiske Marked. Adskillige Steder i Trope- landene har man derfor indført en mere moderne Fremgangsmaade i Fabri- kationen. For Øjeblikket produceres der omtrent lige meget Sukker af hvert af de to Raaprodukter; de synkende Priser paa Sukkeret har gjort Forbruget