Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
254 SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER kere; naar man bruger Stivelse til Stivning af Lintøj, er det en lignende Anvendelse. Tøjet dyppes i Stivelseklister, og naar det derefter bearbejdes med et varmt Strygejern, omdannes Stivelsen til Dekstrin, der gør Tøjet stift og glinsende; de bedste Slags Stivelse til Tøj er Risstivelse og Hvedestivelse, men begge er meget dyrere end Kartoffelstivelse. I Papirfabrikkerne har Stivelse en lignende Betydning som i Linnedfabrikkerne, idet den anvendes ved Fremstilling af blankt og glat Papir. Endnu en lille Anvendelse er der for Stivelse til Pudder, hvortil man benytter fintmalet Risstivelse, som er blandet med Parfume. Fedtstofferne er, som vi tidligere har set, Blandinger af et Slags organiske Salte, der alle indeholder Baseresten Glyceryl (S. 178), men i Forbindelse med forskellige Syrerester, navnlig af Syrerne Palmitinsyre, Stearinsyre og Oliesyre; dog kan ogsaa andre Syrer findes i Fedtstoffer, saaledes Smørsyre, Linoliesyre og Ricinusoliesyre. Alle disse Syrer bestaar af Kulstof, Brint og Ilt. Fedtstofferne er enten faste eller flydende. Tilstandsformen beror paa Sammensætningen; dersom de indeholder overvejende Palmitinsyre eller Stearinsyre, er de faste, medens de andre Syrer bevirker, at de bliver fly- dende. I Vand er Fedtstofferne uopløselige; man kan fedte Genstande og derved hindre Vandet i at trænge ind; i varm Spiritus opløses Fedt nogen- lunde, og temmelig let opløses det i Æter, Svovlkulstof og Benzin. Selv virker Fedtstofferne opløsende over for flere Stoffer; de optager saaledes let vellugtende Olier, der forekommer i Naturen. Rene Fedtstoffer har hverken Lugt eller Smag, og de er forholdsvis holdbare Stoffer. Hvis de derimod indeholder blot en ringe Mængde af kvælstofholdige Stoffer, hvad de oftest gør, angribes de af Bakterier, der bevirker Sønderdelinger. En saadan Søn- derdeling bestaar som oftest i, at de optager Vand og derved delvis spaltes til Glycerin og Fedtsyre (S. 179); navnlig de Fedtstoffer, der indeholder Smørsyre, sønderdeles let, og de bliver da harske, hvilket skyldes den fri Smørsyre. Nogle flydende Fedtstoffer (især dem, der indeholder Linoliesyre) optager let Ilt; derved skrumper de ind og danner en glinsende, gennem- sigtig Fernis. Efterat Chevreul havde paavist Fedtstoffernes Sammensætning (S. 178), naaede man hurtigt til at kunne fremstille dem ad kunstig Vej; da denne Fremgangsmaade er meget besværlig, har den endnu kun videnskabelig In- teresse. De Fedtstoffer, vi anvender i det praktiske Liv, henter vi fra den naturlige Forekomst baade i Dyre- og Planteriget. Fremstillingen gaar da her som ved Sukkerstofferne ikke ud paa kemiske Omdannelser, men kun paa at skille Fedtstofferne fra de tilstedeværende fremmede Stoffer. De faste dy- riske Fedtstoffer, f. Eks. Tælle og Svinefedt, faar man ved Udsmeltning,