Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
254
SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER
kere; naar man bruger Stivelse til Stivning af Lintøj, er det en lignende
Anvendelse. Tøjet dyppes i Stivelseklister, og naar det derefter bearbejdes
med et varmt Strygejern, omdannes Stivelsen til Dekstrin, der gør Tøjet stift
og glinsende; de bedste Slags Stivelse til Tøj er Risstivelse og Hvedestivelse,
men begge er meget dyrere end Kartoffelstivelse. I Papirfabrikkerne har
Stivelse en lignende Betydning som i Linnedfabrikkerne, idet den anvendes
ved Fremstilling af blankt og glat Papir. Endnu en lille Anvendelse er der
for Stivelse til Pudder, hvortil man benytter fintmalet Risstivelse, som er
blandet med Parfume.
Fedtstofferne er, som vi tidligere har set, Blandinger af et Slags
organiske Salte, der alle indeholder Baseresten Glyceryl (S. 178), men i
Forbindelse med forskellige Syrerester, navnlig af Syrerne Palmitinsyre,
Stearinsyre og Oliesyre; dog kan ogsaa andre Syrer findes i Fedtstoffer,
saaledes Smørsyre, Linoliesyre og Ricinusoliesyre. Alle disse Syrer
bestaar af Kulstof, Brint og Ilt.
Fedtstofferne er enten faste eller flydende. Tilstandsformen beror paa
Sammensætningen; dersom de indeholder overvejende Palmitinsyre eller
Stearinsyre, er de faste, medens de andre Syrer bevirker, at de bliver fly-
dende. I Vand er Fedtstofferne uopløselige; man kan fedte Genstande og
derved hindre Vandet i at trænge ind; i varm Spiritus opløses Fedt nogen-
lunde, og temmelig let opløses det i Æter, Svovlkulstof og Benzin. Selv
virker Fedtstofferne opløsende over for flere Stoffer; de optager saaledes let
vellugtende Olier, der forekommer i Naturen. Rene Fedtstoffer har hverken
Lugt eller Smag, og de er forholdsvis holdbare Stoffer. Hvis de derimod
indeholder blot en ringe Mængde af kvælstofholdige Stoffer, hvad de oftest
gør, angribes de af Bakterier, der bevirker Sønderdelinger. En saadan Søn-
derdeling bestaar som oftest i, at de optager Vand og derved delvis spaltes
til Glycerin og Fedtsyre (S. 179); navnlig de Fedtstoffer, der indeholder
Smørsyre, sønderdeles let, og de bliver da harske, hvilket skyldes den fri
Smørsyre. Nogle flydende Fedtstoffer (især dem, der indeholder Linoliesyre)
optager let Ilt; derved skrumper de ind og danner en glinsende, gennem-
sigtig Fernis.
Efterat Chevreul havde paavist Fedtstoffernes Sammensætning (S. 178),
naaede man hurtigt til at kunne fremstille dem ad kunstig Vej; da denne
Fremgangsmaade er meget besværlig, har den endnu kun videnskabelig In-
teresse. De Fedtstoffer, vi anvender i det praktiske Liv, henter vi fra den
naturlige Forekomst baade i Dyre- og Planteriget. Fremstillingen gaar da her
som ved Sukkerstofferne ikke ud paa kemiske Omdannelser, men kun paa
at skille Fedtstofferne fra de tilstedeværende fremmede Stoffer. De faste dy-
riske Fedtstoffer, f. Eks. Tælle og Svinefedt, faar man ved Udsmeltning,