Kemien I Menneskets Tjeneste

258 SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER organisk Stof, som er let at paavise for Kemikeren, og som ikke findes i andre Fedtstoffer. Som Eksempel paa, hvor højt man er naaet i Margarine- tilvirkningen, fortælles der, at man paa Smørudstillinger skal have opnaaet første Præmie for Margarine, som er bleven antaget for Natursmør. Under alle Omstændigheder har Margarinen bevirket, at de tarvelige Smørkvaliteter er forsvundet fra Markedet. I 1907 producerede Danmark 27 Mill, kg Mar- garine; vort Forbrug var samme Aar 30 Mill. kg. Optagelse af Næringsstofferne. Alle levende Væsener, baade Planter og Dyr og Mennesker, maa optage Næring, ifald de skal være i Stand til at opretholde Livet. De har i denne Henseende en ikke ringe Lighed med en Dampmaskine. Naar Maskinen skal gaa, maa der hele Tiden tilføres den Damp; men for at forvandle Vand til Damp kræves der Varme, og denne Varme fremkommer, idet man lader et eller andet Brændstof brænde under Dampkedelen. Jo mere Vanddamp der kræves, og jo højere Varmegrad Dampen skal have, desto mere Brændsel skal der til. Maskinen er i Stand til at udføre et Arbejde; dettes Størrelse afhænger af Dampmængden og Dampens Varmegrad, som atter afhænger af den Energi, der er i Brænd- stoffet, og som udløses, naar dette forener sig med Luftens Ilt. Om Maski- nen udnytter Brændstoffet godt nok, beror paa Indretningen af Fyrstedet, Kedelen og selve Maskinen. Et Menneske er ogsaa saadan en Maskine, der kan udføre et Arbejde; men for at det skal kunne arbejde, maa det optage Næring, hvad der svarer til Brændselet i Maskinen. En kemisk Undersøgelse af saavel Dyr som Men- nesker godtgør, at de i Hovedsagen er opbygget af Æggehvidestoffer af for- skellig Art, medens Planternes Hovedbestanddele er Sukkerstoffer, især Cel- lulose. Planterne kan optage deres Næring direkte fra Jorden og Luften; de kan altsaa opbygge organiske Stoffer af uorganiske Stoffer. Mennesker og Dyr kan derimod kun optage organiske Stoffer. I Menneskelegemet sker der en Forbrænding af de optagne Stoffer; ved denne Forbrænding udvikles der Varme, som dels anvendes til at opretholde Livsprocesserne og Legemstem- peraturen, dels omsættes til Arbejde. Jo lavere Omgivelsernes Varmegrad er, desto vanskeligere er det at opretholde Legemstemperaturen, og desto livligere maa Forbrændingen i Legemet foregaa, eller med andre Ord: desto mere Næringsstof maa der optages. Jo mere legemligt Arbejde et Menneske skal udføre, desto mere Energi skal der udløses ved Forbrændingen. Ligesom Dampmaskinen kun giver en ringe Del af Brændstoffets Energi igen, saa- ledes gaar det ogsaa med Mennesket; dog er Energiudnyttelsen her større end for de bedst indrettede Dampmaskiner, naar vedkommende Menneske er tilpasset til det bestemte Arbejde. Naar man holder op med at fyre under Dampkedelen, varer det ikke længe, før Maskinen gaar i Staa; paa samme