Kemien I Menneskets Tjeneste

SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER 259 Maade gaar det ogsaa med Mennesket; her ophører Livet, naar det ikke længere modtager Næring. Dog er Mennesket en langt sindrigere Indretning end Maskinen; det dør ikke straks, men tærer efterhaanden paa de indre Organer, hvorved det afmagres, førend det dør af Sult. Hos Mennesket bru- ges de optagne Næringsstoffer ikke blot til Forbrænding, men de skal ogsaa nydanne de Organer, der efterhaanden slides bort, f. Eks. Overhuden, Negle og Haar, og i Vækstperioden skal de tjene til Forøgelse af Organerne. I det foregaaende har vi set, hvilke Brændstoffer der kan benyttes under Dampkedelen. Vi vil nu her i Korthed undersøge, hvilke Næringsstoffer Mennesket har Brug for. Vi kender da et Stof, som ikke blot er i Stand til at yde tilstrækkeligt til Livets Opretholdelse, men tillige kan afgive det nød- vendige til Legemets Vækst. Dette Stof er Mælk. Naar det spæde Barn ude- lukkende faar Mælk, kan det leve, og det kan vokse; det samme gælder Spædkalven, Lammet og alle andre Unger af Pattedyr. Saa snart Kalven og Lammet vokser til, begynder de af sig selv at æde Græs og andre Stoffer; naar Barnet bliver større, giver man det Vælling og Tvebakker. Det synes altsaa, at det ældre Individ trænger til en noget anden Næring. I Mælken har vi dog de nødvendige Næringsstoffer, og det maa da være Smør, Mælke- sukker, Ostestof og Mælkens andre Æggehvidestoffer; det er dem, der tjener som Brændstoffer og til Organernes Vækst. Mælkens Salte giver Kalkium- fosfat til Knoglerne og de uorganiske Forbindelser, der findes i Legemets forskellige Vædsker. Hos det voksne Menneske erstattes disse Stoffer af andre beslægtede Stoffer. Smørret kan erstattes af andre Fedtstoffer, Mælke- sukker af andre Sukkerstoffer og Ostestoffet af andre Æggehvidestoffer. Da de Næringsstoffer, vi optager, ikke er kemisk rene Stoffer, indeholder de oftest de nødvendige uorganiske Salte. Det eneste Salt, som voksne Menne- sker spiser, er Kogsalt; i Tilfælde af Blegsot kan det dog være heldigt at optage lidt Jernsalte. Foruden de egentlige Næringsstoffer spiser vi forskel- lige Krydderier, der nærmest tjener til at give Velsmag og derfor maa be- tragtes som Nydelsesstoffer. Vore egentlige Næringsstoffer er Æggehvidestoffer, Sukkerstoffer og Fedtstoffer. Ligesom ethvert Brændstof har sin bestemte Varmeværdi, har ogsaa Næringsstofferne bestemte Varmeværdier. Saaledes er Varmeværdien for Æggehvidestof 5 å 6000 Kalorier, for Sukkerstof 4000 Kalorier og for Fedtstoffer godt 9000 Kalorier. Det er dog ikke ligegyldigt, om man spiser det ene eller det andet af disse tre Stoffer. Æggehvidestofferne indtager en Særstilling; selv om man faar nok saa meget af Sukkerstoffer og Fedtstoffer at spise, vil man til sidst dø af Sult, dersom man ikke faar Æggehvidestoffer. Derimod kan Fedtstoffer og Sukkerstoffer erstatte hinanden. Man kunde alt- saa leve udelukkende af Æggehvidestof, men det blev et meget dyrt Næ- ringsstof; naar man spiser Fedtstof og Sukkerstof, sparer man paa Ægge- 17*