Kemien I Menneskets Tjeneste

260 SUKKERSTOFFER, FEDTSTOFFER OG ÆGGEHVIDESTOFFER hvidestof. Endelig spiller Forandring i Maden en stor Rolle for vort Velbefin- dende, og vi staar os derfor ved at nyde Mad, der indeholder alle tre Stoffer. Faar vi stadig den samme Kost, bliver vi til Slut ked af den; selv en Rotte skal kunne blive saa ked af Kød, at den hellere sulter ihjel end spiser det. I Legemet foregaar der kemiske Omdannelser af Næringsstofferne; disse Omdannelser skyldes for en stor Del Fermentvirkninger. Allerede i Munden, hvor Føden blandes med Spyttet, findes der et Ferment (Ptyalin), som forvandler den uopløselige Stivelse til opløseligt Druesukker. I Maven omdannes Æggehvidestofferne delvis af den saltsyreholdige Mavesaft og Fer- mentet Pepsin. Da Føden kun opholder sig kort Tid i Munden, bliver det blot en mindre Del af Stivelsen, der her omdannes; paa samme Maade bli- ver langt fra alt Æggehvidestoffet omdannet i Maven. De øvrige Omdannelser foregaar i Tarmen, hvor Føden paavirkes af Bugspyttet og Galdesaften. Bug- spyttet indeholder Alkalikarbonater og flere meget kraftige Fermenter. Disse Fermenter omdanner Resten af Stivelsen til Druesukker og Æggehvidestof- ferne til opløselige Forbindelser; Fedtstofferne spaltes til det opløselige Glycerin og de uopløselige Fedtsyrer. Alkalikarbonaterne neutraliserer den fri Saltsyre og omsætter sig med Fedtsyrerne, hvorved der dannes opløselige Sæber. De Fedtsyrer, der endnu ikke er forvandlet til Sæber, paavirkes af Galdesaften, der indeholder Stoffer, som virker opløsende paa dem. De uop- løste Bestanddele af Føden bortgaar i Form af Ekskrementer; ligesom det er vanskeligt at indrette Fyrstedet saa godt, at alt Brændstoffet brænder helt, bliver heller ikke alt Næringsstof paavirket af Fordøjelsesvædskerne, saa at der endnu kan findes Næringsstoffer i Ekskrementerne. De opløste Stoffer opsuges gennem Tarmvæggen. Jo hurtigere et Stof kan omdannes og op- suges, desto lettere fordøjeligt er det; de dyriske Stoffer er i Reglen lettere fordøjelige end Plantestofferne. Naar Næringsstofferne har passeret Tarmvæggen, gaar de over i Blodet, som transporterer dem hen til de Steder, hvor der er Brug for dem. Da Blodet ogsaa medfører den indaandede Ilt, kan Forbrændingen foregaa rundt om i Legemet. Ved Forbrændingen omdannes Sukkerstoffer og Fedtstoffer til Kultveilte og Vand; Kultveilten føres med Blodet til Lungerne, hvor den gaar bort i Udaandingsluften; Vandet udskilles ved Aandedrættet, gennem Sveden og i Urinen. Sukkerstofferne passerer Tarmvæggen i Form af Druesukker; dette Stof findes altid i ringe Mængde i Blodet, som fører det hen til de Organer, hvor det skal forbruges, f. Eks. i Muskler, som det ved Forbrændingen meddeler Energi. Naar der tilføres mere Druesukker, end Blodet kan optage, gaar det til Leveren, hvori det aflejres i Form af et andet Sukkerstof, Glykogen. Leveren gør her Nytte som et Lagerrum, der modtager Sukkerstoffet for atter at afgive det til Blodet, naar der til- føres mindre Sukker, end der udkræves til Forbrændingen. Som ethvert