Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
__ ____ ___ (\) O _____________________________________________ _____ ______________ ________ ______ SPIRITUS ____________________________________________________________________________ I seise saa Dionysos nu, at Rødderne snart hang ud forneden, medens de grønne Blade skød ovenud af Benet. Han maatte da skaffe et større Hylster at gemme Planten i, og han var saa heldig at finde Laarbenet afen Løve; ned i dette stak han Fuglebenet med Planten. Da denne igen voksede ud af Løve- benet, maatte Dionysos endnu engang skaffe sig et Skjul til den, og hertil anvendte han Knoglen af et Æsel. Til sidst naaede han hjem med Planten i god Behold; men da han vilde tage den ud af Knoglerne, viste det sig, at Rødderne havde klamret sig fast til disse, hvorfor han blev nødt til at plante den, som den var. Planten voksede hurtigt op og fik smukke, blaarøde Bær; af disse pressede Dionysos Saften og tilberedte en Drik, som han gav Men- neskene. Men Virkningen af denne Drik var højst ejendommelig. Naar de kun drak lidt, blev de glade som Fuglen og gav sig til at synge; de, der drak mere, fik Mod som Løven; og de, der slet ikke kunde holde Maade, men drak alt for meget, blev dumme og gav sig til at skryde som Æslet. Det græske Sagn giver ret god Besked om Vinens Egenskaber. Den Bestanddel af Vinen, som virker berusende, er Vinaand eller Spiritus (kaldes ogsaa Spiritus vini og Alkohol). Vin hører til de spirituøse eller alkoholiske Drikke; det er sandsynligvis i Form af Vin, at Menneske- heden først har stiftet Bekendtskab med Spiritus, og efter Sagnene at dømme har man fundet Behag i denne Vædske, hvad enten man nu nøjedes med at nyde den ved et festligt Lag, eller man som Noah af og til drak for meget af den. Fra Orienten har Vinstokken bredt sig til Sydeuropa, derfra til Frankrig, og i den romerske Kejsertid kom den til Tyskland. I Nutiden dyrkes Vinstokken ogsaa i Amerika, Afrika og Australien. Vinproduktionen i de Lande, der har størst Vinavl, var i Aa ret 1907: 2 100000 Hektoliter 2 100000 Italien...... 52600000 Hektoliter Bulgarien .... Frankrig .... 50 000 000 — Chile.............. Spanien 21 000000 — Tyskland 1 900000 — Algier 8000000 — ForenedeStater 1 600000 — Østr.- Ungarn 6 600000 — Tyrkiet 1 500000 — Portugal .... 4 500000 — Argentina .... 1 300000 -— Rumænien .. 2600000 — Grækenland .. 1 200000 — Rusland ..... 2600000 Tilstand er Vindruerne meget sure. Efterhaanden som de tiltager, de 10— I umoden modnes, foregaar der den Forandring med dem, at Sukkerindholdet medens Syremængden aftager. Naar Bærrene er modne, indeholder 30 pCt. Sukker, især Frugtsukker og Druesukker; af frie Syrer findes der navnlig Vinsyre; desuden er der i Saften Æggehvidestoffer, forskellige andre organiske Stoffer samt Salte. Hovedmassen af Saften er naturligvis Vand. I I