Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SPIRITUS
273
Kanden; det var først omkring Aar 1700, at en fransk Munk Pérignon
gjorde den værdifulde Opdagelse, at en Flaske kunde lukkes med en
Korkprop.
Under Lagringen er Vinen udsat for Sygdomme, der helt kan ødelægge
den; disse Sygdomme skyldes Bakterier og Svampe. Naar Sygdommen ikke
har faaet Overhaand, kan den ofte standses ved Tilsætning af Sukker og
Gær; den ny Gæring frembringer da mere Spiritus, der virker desinficerende,
og naar Gærsvampen
Mikroorganismer. Man
kan ogsaa bringe Vinen
over i andre Fade, som
man har desinficeret
ved at brænde Svovl
i dem; herved dannes
Svovlilte, der virker
dræbende paa Mikro-
organismerne. Den be-
kendte franske Fysio-
log Louis Pasteur
(f. 1822, d. 1895), som
var den første, der blev
klar over Aarsagerne
til Vinens Sygdomme,
paaviste, at man helt
kunde hindre disse,
naar man opvarmede
er i livlig Virksomhed, undertrykker den de andre
Fig. 214. Apparat til Pasteurisering af Vin.
Vinen til 50—60°. Dersom Opvarmningen ikke gaar videre, og Vinen af-
køles hurtigt igen, beholder den sin Velsmag. Denne Metode kaldes Pasteu-
risering og anvendes, som vi har set tidligere, ogsaa paa Mælk og Fløde. Til
Pasteurisering kan benyttes et Apparat som Fig. 214. Fra Karret A løber
Vinen gennem Hanen g og Røret f ned i Beholderen B, hvorfra den gen-
nem Røret ab kommer ind i Varmeapparatet F; her opvarmes den og løber
tilbage til B, hvor den afkøles af den tilstrømmende Vin. Termometeret h
viser, hvilken Varmegrad Vinen har faaet; dersom denne er for høj, kan
man lade Vinstrømmen gaa hurtigere, og hvis den er for lav, kan man gøre
Strømmen langsommere ved at aabne Hanerne mere eller mindre. Den pa-
steuriserede Vin opsamles i Fadet D.
Som vi før har nævnt, er Druesaften lys; i de varmere Vinlande kan
Vinen dog blive næsten orangegul. Til mørke Vine, især Rødvin, lader man
Skallerne følge med til Gæringen. Den Spiritus, der dannes, opløser da
Farvestof fra Skallerne, som gaar over i Vinen; da Skallerne tillige inde-
Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste
18