Kemien I Menneskets Tjeneste

276 SPIRITUS fyldes Vinen i Flasker; disse tilproppes godt, overbindes med Staaltraad og henlægges til fortsat Gæring. Den Kultveilte, der dannes ved Gæringen, kan ikke slippe bort, og Trykket i Flaskerne bliver derfor større og større. I tidligere Tid medførte det stærke Tryk, at ca. af Flaskerne sprang; nu benytter man Flasker, der er fremstillet særlig til dette Brug, og som kan taale et Tryk af indtil 20 Atmosfærer, medens Gæringen ikke fortsættes længere, end til Trykket er ca. 7 Atmosfærer; da man nu tillige er i Stand til ret nøjagtigt at bestemme Trykket i Flaskerne, er det derfor sjældent, at disse gaar itu. Naar man har naaet det passende Tryk, anbringes de fyldte Flasker i et køligt Rum, hvor de henligger til Lagring i omtrent 2 Aar. Derefter tages de frem, stilles med Proppen nedad i et Apparat, som sættes i en rystende Bevægelse; heri forbliver de ca. 3 Maaneder, i hvilken Tid Vinen klares, medens Gær og Bundfald samler sig forneden lige over Prop- pen. Flaskerne henstilles atter i længere Tid paa et køligt Sted, stadig med Bunden opad. Derefter fjærnes Gær og Bundfald, hvilket foregaar paa føl- gende Maade. Manden, der besørger dette vanskelige Arbejde, holder Flasken med Proppen nedad i den ene Haand; med den anden fjærner han Metal- traaden. Det stærke Tryk af Kultveilten driver Proppen ud og slynger Bund- faldet med. Dette Arbejde kræver stor Øvelse, da det jo gælder om, at der spildes saa lidt af Vinen som muligt. I Flasken bliver der lidt Plads tilovers; denne udfyldes ved Tilsætning af „Likør“, som væsentlig er en Blanding af fin Kognak og Sukker, men hvis Sammensætning iøvrigt er en Fabrikations- hemmelighed, og den er noget forskellig for de forskellige Fabrikker. Flasken tilproppes og henlægges endnu nogen Tid i en kølig Kælder, førend Vinen er færdig til Afsætning. Da der er saa mange Omstændigheder ved Champagnefabrikationen, er det indlysende, at denne Vin ikke kan blive en billig Drik. Man fremstiller derfor ogsaa billige Skumvine. Hertil bruger man lette, hvide Vine, hvortil man sætter en passende Likør, tilleder Kultveilte og fylder dem paa Flasker; Vinen henlægges derpaa nogen Tid til Lagring. Frugtvine fremstilles af forskellige Frugter, f. Eks. Æbler, Ribs og Stik- kelsbær. Da disse Frugter oftest indeholder megen Syre, men for lidt Suk- ker, fortyndes den udpressede Saft med Vand, hvorefter der tilsættes Sukker og Gær. For Afholdsfolk fremstilles i de senere Aar forskellige Drikke, der udvindes af Frugt, og som har velklingende Navne. Hertil anvendes Skal- lerne af de amerikanske Æbler. I Amerika har man i mange Aar sendt Masser af skrællede, tørrede Æbler til Europa; Skallerne dannede et tem- melig værdiløst Affald; nu tørres ogsaa disse og sendes over til den gamle Verden. De tørrede Skaller koges ud med Vand, Opløsningen filtreres, og der tilledes Kultveilte; hermed er Drikken færdig. Kultveilten giver den flove Drik en forfriskende Smag