Kemien I Menneskets Tjeneste

SPIRITUS 277 01. I de Lande, hvor Vinstokken ikke dyrkedes, og hvor man derfor kun havde ringe Lejlighed til at beruse sig i Vin, fandt Folket paa andre Drikke, der kunde give det en Rus ved festlige Lejligheder. I nordiske Lande for- stod man saaledes at tilberede Mjød. Denne Drik fremstilles af Honning, som indeholder Druesukker; naar Honningen fortyndes med Vand og hen- stilles, bevirker Gæren, der kommer til fra Luften, at der dannes Spiritus. De gamle Nordboer har sat Pris paa Mjøden, hvad vi kan slutte af, at det var den Drik, som de mente, Valhals Kæmper slukkede Tørsten i. I Tidens Løb har Mjød dog kun faaet ringe Betydning ved Siden af Øllet. Ligesom Kendskab til Vinen gaar længere tilbage i Tiden end den skrevne Historie, er der næppe Tvivl om, at man ogsaa i den forhistoriske Tid har kendt til 01, vel at mærke naar vi ved 01 forstaar en berusende Drik, der fremstilles af Korn eller et andet stivelseholdigt Stof; maaske en Del af de forskellige Folkeslags alkoholiske Drikke rettere burde sammen- lignes med Brændevin. Bryggernes Skytspatron er Gambrinus, Konge af Flandern og Brabant; det er ham, der skal have lært Menneskene at brygge 01. Samme Gambrinus er fra en langt senere Tid, da alt tyder paa, at han er den samme Person som Hertug Johan den Første af Brabant, der faldt i en Turnering 1294; af hans Navn „Jan primus"*) er saa det mærkelige Navn Gambrinus opstaaet. Gambrinus tilhører en Tid, hvor man forstod at brygge forholdsvis godt 01, og hvor Ølbrygning navnlig i de nordtyske Byer var en stor Industri. Men Øllets Historie gaar meget længere tilbage i Tiden. Det er næppe et enkelt Folk, der har gjort den Opfindelse, at der kan laves en berusende Drik af Korn; Opfindelsen er rimeligvis gjort af næsten alle korndyrkende Folk. Naar Meldejg blev rørt ud med Vand og fik Lov til at staa nogen Tid, kom der Gær til fra Luften, og der dannedes Spiritus, som forblev opløst i Vandet. Naturligvis er der ogsaa dengang kommet andre Mikroorganismer til, og de har foraarsaget andre Omdannelser, bl. a. fremkaldt Mælkesyre. Den Drik, der fremkom, har ikke passet efter vor Smag; den har været grumset, syrlig og flov; men naar den blev nydt i rigeligt Maal, kunde den fremkalde en god Rus, og Datidens Mennesker var mere beskedne i deres Krav til Velsmag end Nutidens. Fra Historien ved vi, at de gamle Ægyptere forstod at tilberede en be- rusende Drik af Byg. Saaledes beretter Herodot, og de ægyptiske Mindes- mærker giver os endnu bedre Besked. Paa et gammelt Maleri, der er fundet i Beni-Hassan, ser man to Slaver, som bærer deres Herre hjem, og samme Herre er døddrukken efter rigelig Nydelse af 01; et andet Maleri viser endogsaa en Dame, som er besværet af Øldrikning. Monumenterne fortæller os ogsaa, at der dengang ligesom i vore Dage gaves Folk, der advarede mod Følgerne af Spiritusdrikning, og at der var bedrøvede Forældre, som for- ') primus, den første.