Kemien I Menneskets Tjeneste

__________ ________________________ 278 ________ ______ ____ _____________ SPIRITUS _____________________________ _______ Fig. 216. Et Bryggers. (Troels Lund: Dagligt Liv i Norden.) manede deres Sønner til at svire noget mindre. Medens Ægypterne saaledes satte stor Pris paa Øllet, foragtede Grækere og Romere denne Drik, som kun passede for Barbarer; de selv havde jo den ædle Druesaft. Romernes nord- lige Naboer kendte godt Øllet, og hos dem var det en Drik, som ikke en- gang Guderne foragtede; fra Eddaen ved vi, at Havguden Ægir var en Slags Brygmester, der en Gang om Aaret holdt et Ølgilde for alle Aserne. I Tidens Løb indvinder man Erfaringer angaaende Tilvirkning af 01, og der indføres Forbedringer som Følge af disse Erfaringer. En af disse For- bedringer var, at man lærte at sætte Humle til. I nogle Folkeslags Sagn nævnes „helligt 01“, hvortil der er sat Humle. Hos Vesteuropas Folk begyndte man omkring Aar 1000 almindeligt at anvende Humle. En anden vigtig For- bedring var, at man ikke lod Ølurten staa og optage Gær, men tilsatte Gær, som man gemte fra en Bryg til en anden. I Løbet af Middelalderen blev Ølbrygning til en temmelig stor Indu- stri, der navnlig blomstrede højt i Nord- tyskland. Her i Danmark var vort hjem- lige 01 en ret tarvelig Kvalitet, der ikke var videre efterspurgt, medens vi ind- førte store Mængder af tysk 01. Tre- diveaarskrigen, som i det hele taget virkede lammende paa tysk Nærings- liv/ var ogsaa Skyld i, at det gik nedad med Ølindustrien, og det er egentlig først i det 20de Aarhundrede, at der igen er kommet en betydelig Opgang, hvori Kemien har spillet en vigtig Rolle. Ogsaa i Nutiden staar Tyskland højest paa dette Omraade; lige efter Tyskland kommer England. Nedenstaaende Tabel giver en Oversigt over Ølproduktionen i nogle Lande: Tyskland (1906)............... England (1907)................ Forenede Stater (1903)........ Østrig (1907).................. Belgien (1903)................ Frankrig (1905) ............... Rusland (1904)................ Sverrig (1904)................. ____________ _________ 73 200000 58300000 56000000 20 700000 14 100000 13 700000 6600000 2 800000 Hektoliter