Kemien I Menneskets Tjeneste

282 SPIRITUS endnu en Gang, og herved stiger Temperaturen i Mæskekarret til 75°. Dia- stasen virker bedst ved 60—70°. Ved Kogning dræbes Diastasen, og den gentagne Kogning bevirker derfor, at en Del af Diastasen ødelægges, og at al Stivelsen ikke omdannes helt til Maltsukker. Man faar efter denne Metode en Ølsort, der ikke indeholder megen Spiritus, men derimod bliver rig paa Dekstrin og andre Næringsstoffer. Efter den engelske Metode røres Malten ud med varmt Vand, og man tilsætter efterhaanden mere varmt Vand, indtil Temperaturen ogsaa her naar 75°. Paa den Maade ødelægges der ingen Dia- stase; der dannes derfor meget Maltsukker men kun lidt Dekstrin, eller man faar næringsfattigt 01, der har stort Indhold af Alkohol, med mindre man forøger Næringsværdien ved at tilsætte Næringsstoffer, der ikke kan gære. Mæskningen fortsættes, indtil al Stivelsen er omdannet, hvad man kan undersøge ved af og til at udtage en Prøve og til denne sætte en Jodopløs- ning, som farves blaa, saa længe der endnu er Stivelse til Stede. Naar Sti- velsen er omdannet, sier man Opløsningen (Urten) fra Bundfaldet (Masken). Til Siningen benytter man enten særlige Apparater, eller der findes i Mæske- karret en gennemhullet Bund, som ligger lidt oven over den egentlige Bund. I Hvidtølsbryggerierne overhælder man bagefter Masken med varmt Vand, og man faar herved en Urt af ringere Kvalitet; naar denne Behandling gen- tages en Gang til, faar Bryggeriet tre forskellige Sorter Hvidtøl. Bajerskøl- bryggerierne vadsker Masken ud med varmt Vand, der senere blandes med den frasiede Urt. Den udvadskede Mask bruges til Kreaturfoder. Naar Urten er frasiet, koges den med Humle, d. v. s. de modne Frugt- stande af Humleplanten. I dem findes olie, Humleharpiks og Garvesyre, der og tillige meddeler det en aromatisk Humle tørres ved ca. 30°, og dersom desinficeres den med Svovlilte, presses sammen og nedpakkes i lufttætte Blikkasser eller Sække. I den nyere Tid fremstiller man ogsaa Humleeks- trakt, som man faar ved at koge Humlen med Vand; Kogningen maa fore- gaa i lukkede Kedler, for at ikke Humlens flygtige Bestanddele bort. Saa snart Urten er kogt med Humle, skal den afkøles til temperaturen, som for undergæret 01 (Lagerøl) er ved ca. 5° og gæret 01 (f. Eks. Hvidtøl) ved ca. 15°. Dersom Afkølingen sker somt, hvad der let kunde indtræffe i Sommertiden ved Hjemmebrygning, angribes Øllets Sukkerstof af Mælkesyrebakterier, og Urten bliver da sur. Til hurtig Afkøling bruger man hyppigst en Berislingskøler. Fig. 220 viser et Køleanlæg. K er Berislingskøleren, som bestaar af et System af Metalrør; foroven gennemstrømmes Rørene af koldt Vand, der kommer ind gennem Ledningen M og løber ud ved N; forneden afkøles ved Isvand, som ved Pumpen B pumpes fra Isvandsbeholderen A gennem Røret J ind i Køleren der forskellige Stoffer, især Humle- tilsammen gør Øllet mere holdbart Lugt og Smag. Den friskplukkede den skal opbevares i længere Tid, skal gaa Gærings- for over- for lang- tt-