Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
i/
284
SPIRITUS
kræver man, at de foruden Spiritus skal frembringe visse Smagsstoffer,
medens Brænderigær, der anvendes i Spritfabrikationen, skal have den
størst mulige Gæringskraft. Brænderigær egner sig ikke for Ølproduktion,
ligesom Ølgær ikke godt kan benyttes i Spritfabrikkerne.
I tidligere Tid, da man ikke kendte til kunstig Afkøling, maatte det
undergærede 01 gære i halvt underjordiske Kældere. Det er nu ikke mere
nødvendigt. I Gæringskarrene, som i Reglen er af Egetræ, anbringer man
Kølere (Fig. 220 F), flade Blikkasser, der gennemstrømmes af koldt Vand,
Fig. 221. Emil Christian Hansen
som pumpes fra Beholderen A gennem
Ledningen D og derefter føres tilbage til
A gennem Røret H. Hovedgæringen varer
for overgæret 01 kun to Dage. For under-
gæret 01 varer den 10 —12 Dage; først
efter et halvt Døgns Forløb begynder der
at vise sig Kultveiltebobler; lige saa lang
Tid efter er der et svagt Skumdække paa
Overfladen af Urten, og i Løbet af 3
Dage er der dannet et mægtigt Lag Skum
(Fig. 222); derefter bliver Luftudviklingen
igen ringere. Den Mængde Kultveilte, der
dannes, vilde gøre Opholdet i Gærings-
rummet meget farligt, da Kultveilten paa
Grund af den store Vægtfylde efterhaan-
den vilde opfylde hele den nederste Del,
og Mennesker vilde kvæles af Mangel
paa Ilt; derfor maa Gæringsrummet ven-
tileres godt, saa at Kultveilten hele Tiden
skaffes bort, idet den falder ud gennem Aabninger forneden i Væggen. I
Amerika opsamler man enkelte Steder Kultveilten, som kan bruges bl. a. til
Fremstilling af Sodavand. Naar Hovedgæringen er forbi, lagres Øllet paa
store Tønder af Egetræ, der er lufttætte. Lagringen foregaar ved en Tem-
peratur, der er endnu lavere end i Gæringsrummet; ved den lave Varme-
grad holdes Kultveilten opløst i Øllet, da den ligesom andre Luftarter langt
lettere kan opløses ved lav Temperatur. Under Lagringen opstaar der ogsaa
Stoffer, der har Indflydelse paa Smagen af Øllet.
Det færdige 01 bestaar væsentlig af Vand; desuden indeholder Hvidtøl
2—3 pCt. og Lagerøl 3—5 pCt. Spiritus; endelig indeholder Øllet større
eller mindre Mængder af Ekstraktstoffer og Askestoffer (ialt 4—10 pCt.); Dob-
beltøl har 15—20 pCt. Ekstraktstof og Maltekstraktøl endogsaa ca. 50 pCt.
Det er Ekstraktstofferne, der giver Øllet Næringsværdi, men da de kun findes
i ringe Mængde i Forhold til Prisen, vilde det være dyrt at spise sig mæt