Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
i/ 284 SPIRITUS kræver man, at de foruden Spiritus skal frembringe visse Smagsstoffer, medens Brænderigær, der anvendes i Spritfabrikationen, skal have den størst mulige Gæringskraft. Brænderigær egner sig ikke for Ølproduktion, ligesom Ølgær ikke godt kan benyttes i Spritfabrikkerne. I tidligere Tid, da man ikke kendte til kunstig Afkøling, maatte det undergærede 01 gære i halvt underjordiske Kældere. Det er nu ikke mere nødvendigt. I Gæringskarrene, som i Reglen er af Egetræ, anbringer man Kølere (Fig. 220 F), flade Blikkasser, der gennemstrømmes af koldt Vand, Fig. 221. Emil Christian Hansen som pumpes fra Beholderen A gennem Ledningen D og derefter føres tilbage til A gennem Røret H. Hovedgæringen varer for overgæret 01 kun to Dage. For under- gæret 01 varer den 10 —12 Dage; først efter et halvt Døgns Forløb begynder der at vise sig Kultveiltebobler; lige saa lang Tid efter er der et svagt Skumdække paa Overfladen af Urten, og i Løbet af 3 Dage er der dannet et mægtigt Lag Skum (Fig. 222); derefter bliver Luftudviklingen igen ringere. Den Mængde Kultveilte, der dannes, vilde gøre Opholdet i Gærings- rummet meget farligt, da Kultveilten paa Grund af den store Vægtfylde efterhaan- den vilde opfylde hele den nederste Del, og Mennesker vilde kvæles af Mangel paa Ilt; derfor maa Gæringsrummet ven- tileres godt, saa at Kultveilten hele Tiden skaffes bort, idet den falder ud gennem Aabninger forneden i Væggen. I Amerika opsamler man enkelte Steder Kultveilten, som kan bruges bl. a. til Fremstilling af Sodavand. Naar Hovedgæringen er forbi, lagres Øllet paa store Tønder af Egetræ, der er lufttætte. Lagringen foregaar ved en Tem- peratur, der er endnu lavere end i Gæringsrummet; ved den lave Varme- grad holdes Kultveilten opløst i Øllet, da den ligesom andre Luftarter langt lettere kan opløses ved lav Temperatur. Under Lagringen opstaar der ogsaa Stoffer, der har Indflydelse paa Smagen af Øllet. Det færdige 01 bestaar væsentlig af Vand; desuden indeholder Hvidtøl 2—3 pCt. og Lagerøl 3—5 pCt. Spiritus; endelig indeholder Øllet større eller mindre Mængder af Ekstraktstoffer og Askestoffer (ialt 4—10 pCt.); Dob- beltøl har 15—20 pCt. Ekstraktstof og Maltekstraktøl endogsaa ca. 50 pCt. Det er Ekstraktstofferne, der giver Øllet Næringsværdi, men da de kun findes i ringe Mængde i Forhold til Prisen, vilde det være dyrt at spise sig mæt