Kemien I Menneskets Tjeneste

286 SPIRITUS ved straks at tappe hele Ankerets Indhold i Flasker, som tilproppes godt og opbevares paa et køligt Sted. I Restaurationer, hvor man udskænker 01 fra Fad, benytter man i vore Dage Udskænkning under Kultveiltetryk („Kul- syretryk"). Hertil kan anvendes et Apparat som Fig. 223. I Staalflasken A er der flydende Kultveilte; naar de forskellige Haner aabnes, strømmer Kul- tveilten først over i Vindkedelen B, hvorfra den gaar videre til Ølfadet C; ved Aabning af Aftapningshanen i presser Kultveilten Øllet ud. Denne Af- tapningsmaade forøger Mængden af Kultveilte i Øllet og bevirker, at hele Tøndens Indhold ved- bliver at være velsmagende. Brændevin og Spiritus. Baade 01 og Vin er alkoholiske Drikke, men deres Indhold af Alkohol er forholdsvis ringe; i den stærkeste Vin findes der kun godt 20 pCt. Spiritus. Skøndt man i lange Tider havde kendt til at fremstille 01 og Vin, varede det længe, førend man lærte at lave Drikke, der indeholdt større Mængder af Alkohol, og endnu længere, førend man naaede til at renfremstille selve Alkoholen. Det var Middelalderens Alkymister, der ved at destillere Vin fremstillede en meget alkoholrig Vædske, og da de havde fremstillet den, tænkte de sig straks, at den maatte have endnu kraf- tigere Virkning end Vinen. Den virkede ogsaa i langt højere Grad berusende; men Alkymisterne mente nu, at den virkede foryngende, og den herlige Vædske fik det latinske Navn „aqua vitæ“ (paa dansk „Livsvand"). Men kært Barn har mange Navne; der var jo et andet Navn, som laa lige for Haanden: naar den nye Vædske indeholdt Vinens oplivende Stof, laa det jo nær at antage den for selve Vinens Sjæl eller Aand, og den fik da ogsaa det velklingende Navn „spiritus vini" (paa dansk „Vinaand" eller med en Forvansk- ning af det latinske Navn „Vinsprit"). Navnet „Alkohol" tyder paa arabisk Oprindelse. Det var dog ikke blot Vin, man kunde destillere, saa at man der- ved fik Spiritus; man kunde fremstille det samme Stof ved Destillation af 01. Da nu 01 blev lavet ved Gæring af Kornudtræk, laa det nær, at man ogsaa kunde fremstille Spiritus ved at lade Kornudtræk gære og derefter destillere det, og hermed var man naaet til Fremstilling af „Kornbrænde- vin"; naar denne saa fik en passende Tilsætning af Krydderier og Sukker, havde man en „Likør". Tilvirkning af Brændevin og Likører blev snart en yndet Beskæftigelse i mange Klostre. I det 14de Aarh. var Italien det Land, der producerede mest Brændevin, baade af Vin og Korn. 100 Aar efter var Brændevinsdrikken en almindelig Last i Tyskland. Brændevinen fremstilledes udelukkende af Korn, og Brænderierne var knyttet til Landbruget. Fra Slut-