Kemien I Menneskets Tjeneste

SPIRITUS 287 ningen af det 17de Aarh. begynder man ogsaa at anvende Kartofler til Brændevin; 1750 skal den første Kartoffelbrændevinsfabrik være oprettet i Sydtyskland. Endelig i Slutningen af det 18de Aarh. lærte man at fremstille ren Spiritus („absolut Alkohol"). Da Alkohol er sammensat af Kulstof, Brint og Ilt, og den er en langt simplere kemisk Forbindelse end Sukkerstoffer og Fedtstoffer, forbrænder den langt lettere, idet den gaar i Forbindelse med Luftens Ilt. Man skulde derfor antage Alkohol for et Næringsstof, der kunde bidrage til at udvikle Energi i Menneskelegemet paa samme Maade som Sukkerstoffer og Fedt- stoffer, eller at den i hvert Fald kunde virke besparende paa disse. For sunde Mennesker synes dens Betydning som Næringsstof imidlertid meget ringe; derimod viser Erfaringen, at man ofte kan holde Liv i syge, afkræftede Per- soner ved at give dem alkoholiske Drikke, navnlig let Vin. Dette kan mulig forklares paa den Maade, at de ved Sygdommen svækkede Organer vanske- ligt er i Stand til at optage og omdanne Sukkerstoffer og Fedtstoffer, medens Iltningen af den ganske ringe Mængde Alkohol lettere gaar for sig. Ren Al- kohol er en meget stærk Gift. Der kan derfor ikke være Tale om at nyde den i ren Tilstand, men den maa være fortyndet med Vand; en saadan Blanding maa ikke indeholde over 60 pCt. Spiritus. Nydt i større Mængde virker den berusende; nydt i mindre Mængde virker den i Øjeblikket op- livende. Ved daglig Nydelse i ringe Mængde svækker den Nervesystemet, navnlig for de Mennesker, der beskæftiger sig med aandeligt Arbejde, medens den ikke synes at have nogen nævneværdig Virkning paa Folk, der giver sig af med anstrængende, legemligt Arbejde. Lægerne er ret uenige om Alkoho- lens Virkning; nogle holder paa, at selv en nok saa ringe Mængde af Alkohol er fordærvelig; andre gaar til den modsatte Anskuelse og mener, at det end- ogsaa er gavnligt at drikke Alkohol; forøvrigt gaar det Lægerne som almin- delige Mennesker, at en stor Del af dem selv nyder Alkohol. I Nutiden er der i Virkeligheden et „Alkoholspørgsmaal", idet der fra visse Sider føres en meget hæftig Kamp mod Brugen af Alkohol. Der kan vistnok ikke være Tvivl om, at det vilde være et stort Gode for Samfundet, om alkoholiske Drikke for- svandt fra baade dagligt Brug og det festlige Lag, og om de alkoholiske Drikke blev til Medicin og Alkohol selv til et Produkt, der væsentlig anvendes i Teknikken. Men Vejen til et saadant smukt Fremtidsperspektiv gaar næppe gennem Forordninger og Forhindringer. Som vi senere vil se, viser alle Ny- delsesstoffers Historie, at selv de strængeste Forbud og de frygteligste Straffe intet har frugtet. Menneskeheden vil nyde Nuet, selv om Nydelsen avler mange Sorger og store Savn bagefter, og Moralprædikanterne viser ikke altid selv den rigtige Afholdenhed; giver de Afkald paa Spiritus, sker det ofte, at de saa meget ivrigere dyrker andre skadelige Nydelser, f. Eks. Tobakken. I vore Dage er der i de fleste Lande en meget betydelig Spiritusfabri-