Kemien I Menneskets Tjeneste

288 SPIRITUS kation, da Spiritus efterhaanden har faaet en temmelig stor Anvendelse, navnlig i den i forrige Aarhundrede opblomstrede kemiske Industri. Endnu er det dog langt den største Del af Alkoholen, der drikkes i Form af de mange forskellige alkoholiske Drikke. Da Folk altid har sat stor Pris paa Spiritus, gik det op for Regeringerne, at der her var et udmærket Skatteobjekt, som kunde give mange Penge i Statskassen samtidig med, at Beskatningen medførte en Forhøjelse af Prisen og derved en Indskrænk- ning i Forbruget. Men Spiritusfabrikationen er en betydelig Industri, som Staterne ikke har Interesse af at skade, ligesaa lidt som de kan ønske at besværliggøre den tekniske Anvendelse af Spiritus. Det gælder blot om at lægge en Hæmsko paa overdrevet Drikkeri og skaffe Staten en Indtægt fra de Folk, der absolut vil have Spiritusnydelsen. Derfor ønsker man at be- skatte den Spiritus, der drikkes, medens den Spiritus, der har almennyttig Anvendelse, skal slippe for • Skat. Dette opnaar man nogenlunde ved til Alkoholen at sætte et Stof, som har en meget ubehagelig Lugt eller Smag, saaledes at Alkoholen bliver udrikkelig, medens det tilsatte Stof ikke frem- byder nogen Hindring for den praktiske Anvendelse. Man kalder Spiritus, der er behandlet paa denne Maade, „denatureret"; som Denatureringsmiddel anvendes forskellige Stoffer, bl. a. bruger man hyppigt Py ri din (S. 173). Naar Kartoflen efterhaanden har fortrængt Kornet som Raaprodukt til Spiritusfabrikationen, beror det paa, at man af samme Jordareal faar et langt større Udbytte af Sprit, naar man dyrker Kartofler, end naar Arealet er be- vokset med Korn. Spritfabrikken henter altsaa sit Raastof fra Landbruget; til Gengæld forbruger Landbruget Fabrikkens Affaldsstof, Bærmen. Til Fremstilling af Sprit bruger Fabrikken kun den Stivelse, der er i Kornet eller Kartoflerne; alle de andre Stoffer bliver tilbage i Bærmen, som er et Kreaturfoder, der er meget rigt paa Æggehvidestoffer og derfor værdifuldt til Blanding med de mange forskellige stivelserige Foderstoffer. Endelig inde- holder Bærmen de Metalsalte, Planterne har optaget fra Jorden, og i Form af Gødning gives disse Stoffer tilbage til Jorden. Jo nøjere Fabrikken er knyttet til Landbruget, desto større bliver Fortjenesten. Det er derfor ret. naturligt, at Landbrugerne i nogle Lande slutter sig sammen til Andelsfore- tagender, der har en fælles Spritfabrik, og deres Landbrug indrettes med dette Formaal for Øje. I Byernes store Spritfabrikker, hvor Forbindelsen med Landbruget er løsere, sælger man enten Bærmen til Landmænd og Kreaturholdere, eller man indretter Kreaturhold og undertiden Mejeridrift i Forbindelse med Brænderiet; i det sidste Tilfælde bliver Gødningen et Affaldsprodukt, der maa udnyttes. Foruden Stivelse bruger man ogsaa Sukkermelasse til Fremstilling af Sprit. Det billigste Sukkerstof er Cellulose, som jo kan omdannes til Drue- sukker; der er ogsaa gjort flere Forsøg paa at fremstille Sprit af Cellulose,