Kemien I Menneskets Tjeneste

SPIRITUS 289 bl. a. af Tørv; men hidtil er det ikke lykkedes at gøre Fabrikationen til- strækkelig rentabel. Siden 1904 har man i Amerika begyndt at lave Sprit af Træ. Man bruger hertil Savsmuld, der ellers er et værdiløst Affald. Naar man koger Savsmuld med Syre i lukkede Kedler under Tryk, omdannes Cellu- losen til Sukker, hvorefter man fortynder med Vand og tilsætter Gær. Ud- byttet beror noget paa, hvilken Syre, der anvendes; mest praktisk til dette Brug er Svovlsyrling*); af 100 Kilogram Savsmuld faar man 12 Liter Sprit. De Spritfabrikker, der laver Spiritus af Kartofler og Korn, kan arbejde med forskellige Formaal, idet nogle Fabrikker lægger an paa at fremstille ren Alkohol eller i hvert Fald en temmelig koncentreret Spiritus, medens andre laver den mere fortyndede Brændevin, og atter andre har til Hovedformaal at dyrke Gær; de sidste producerer da Brændevin som Biprodukt. Ligesom i Bryggerierne er ogsaa i Spritfabrikkerne Malt et nødvendigt Produkt; men medens Bryggerierne anvender Køllemalt, bruger Spritfabrik- kerne Grønmalt eller Luftmalt. I Spritfabrikkerne er det ikke nødvendigt at anvende ren Malt, da denne indeholder Diastase nok til at omdanne meget mere Stivelse end det, der findes i selve Malten; man kan derfor blande den knuste Malt med en større Mængde af andre stivelseholdige Stoffer, f. Eks. Kartofler, Majs eller andre Kornsorter. Kartoflerne og Majsen koges først med Vand ved Tryk af 3 Atmosfærer, hvorved man opnaar, at Cellerne ad- skilles, og Skillevæggene ødelægges, saaledes at Maltens Diastase let kan komme til at paavirke Stivelsen. Ligesom i Bryggerierne anvender man Mæskekar, der er forsynet med Røreapparater; i disse anbringer man den knuste Malt, rørt ud i Vand; derefter kommer det hede Indhold fra Koge- apparatet med Kartofler eller Majs ind i Karret, og ved passende Afkøling sørger man for, at Temperaturen i Mæskekarret ikke kommer meget over 60°, da Diastasen virker bedst ved denne Varmegrad. Dersom man udeluk- kende benytter Korn, males det, hvorefter det sammen med den knuste Malt røres ud m*ed Vand, og der tilledes Vanddamp, indtil Mæskens Varmegrad er 60°. Diastasen i Malten omdanner i temmelig kort Tid Stivelsen til Deks- trin og Maltsukker; derefter afkøles Mæsken til Gæringstemperaturen, som ligger ved ca. 20°. I lange Tider brugte Spritfabrikkerne Ølgær; men i forrige Aarhundrede gik de over til selv at avle Gæren, og de har derved faaet Gærracer, der langt bedre end Ølgær egner sig for Spritfabrikationen. Den Gær, der skal sættes til Mæsken, er altid friskdyrket i en særlig Mæsk, da Gæren fra Hovedmæsken er vanskelig at skille fra Mæsken og heller ikke videre gæringskraftig. Til den særlige Gæringsmæsk laver man en Blanding af Køllemalt og Korn; Kartofler indeholder for lidt kvælstofholdig Næring for *) Ligesom Svovlsyre kan dannes af Svovltreilte og Vand (S. 87), fremkommer Svovlsyrling Brintsulfit) af Svovlilte og Vand; Svovlsyrling indeholder altsaa mindre Ilt end Svovlsyre, Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 19