Kemien I Menneskets Tjeneste

FARVNING OG FARVER 349 Mill. Kr. Indigo; af Aarets Udførsel gik der 244 Tons til Indien, medens Landet kun indførte 43 Tons fra Indien. Skøndt man ikke har fremstillet andre af Naturens Farvestoffer end Krap og Indigo, spiller dog heller ikke de øvrige nogen Rolle mere. Sten- kulstjæren danner en uudtømmelig Kilde for Frembringelse af Farver, hvad enten Udgangspunktet er Benzol, Ani- lin, Naftalin eller Antracen. Det ene Farvestof fremkommer efter det andet, og saa er der herimellem Farvestoffer, der langt overgaar de naturlige baade i Pragt og Ægthed, og som lettere op- tages af Tøjet. Man har nu over 400 forskellige Farver, der igen ved Hjælp af Bejtser kan varieres. Med et saa- dant Farveforraad kan man gengive alle Naturens Farvenuancer og saa endda hvert Aar frembringe nye Mode- farver, der ganske vist ikke altid er lige skønne, men som har den store Fordel at være de allersidste. Skal en saadan ny Farve slaa an, maa den ikke blot udmærke sig ved Skønhed og Ægthed, men ogsaa ved Billighed, og den har da Udsigt til at blive paa Markedet, idet den fortrænger andre Farver. Derfor behøver disse ikke helt at forsvinde; ofte har de særlige Egen- Fig. 255. A. v. Baeyer. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) skaber, som de nye Farver ikke har, og som derfor stadig gør de fortrængte Farver anvendelige til bestemte Formaal. Uorganiske Farvestoffer. I Naturen findes en Mængde Mineraler og Stenarter, der kan benyttes til Farvning, og som navnlig anvendes som Malerfarver, til Tapetpapir og lignende. Heller ikke her har man nøjedes med de Stoffer, som Naturen selv gav, men ad kemisk Vej fremstiller man mange andre uorganiske Farvestoffer. Ligesom Indigo blandt de organiske Farvestoffer udmærker sig ved en ren blaa Farve, saaledes staar Ultramarin som den smukkeste blaa Mine- ralfarve. I Asien finder man forskellige Steder et Mineral, Lazursten, der ofte anvendes som Smykkesten. Ved at knuse Lazurstenen og derefter skille de grovere Dele fra ved Slæmning fik man Ultramarin, der var en meget dyr Farve. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede lykkedes det Kemikerne