Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
SALT OG SODA 361 yderste Beholdere, hvor de opslæmmede Stoffer bundfældes, og der sker en Fordampning, som fortsættes videre i de mellemste Beholdere; Opløsningen bliver nu saa koncentreret, at de tungtopløselige Salte, Kalkiumsulfat og Magniumsulfat, udskilles. I de inderste Beholdere gaar Fordampningen vi- dere, og naar den er omtrent forbi, skovles Saltet sammen i Dynger, hvor- ved Vædsken, der indeholder de let- tere opløselige Salte, Natriumbromid, Kaliumklorid og Magniumklorid, løber fra. Jo bedre man passer det rette Tidspunkt for at lade Vandet gaa fra en Beholder til den næste, desto re- nere Salt faar man; man benytter sig her af, at Vægtfylden af Vædsken stiger med Koncentrationen, og naar Vandet har naaet en vis Vægtfylde, lukker man det ind i en ny Behol- der. Ved rigtig Behandling kan man faa Spisesalt, der indeholder 97 pCt. Natriumklorid; dersom man fortsæt- ter Inddampningen videre, faar man en ringere Kvalitet, der indeholder mere af fremmede Salte, men kan anvendes til teknisk Brug. Det urene Søsalt har Bismag af Magniumsulfat; men dette Stof forhøjer Saltets kon- serverende Egenskaber. Af de frem- mede Salte kan man udvinde Brom og Kaliumsalte. Ligesom man ud- vinder Salt af Havet, faar man det fra Saltsøer, der findes i tørre Egne i alle Verdensdele. Her kan Salt- holdigheden være saa stor, at Søens Fig. 262. Saltsyderi 1557. (Stange: Zeitalt. d. Chemie.) Bredder i den tørre Tid dækkes af et et tykt Saltlag, der kan skovles op. I mange forskellige Lande finder man i Jorden Stensalt; ofte inde- holder det Ler og faar da en graa Farve, medens Jernforbindelser gør det rødt. Det er sjælden, at Stensaltlagene ligger saaledes, at man kan bryde Sal- tet i aabne Grave; oftest ligger de dybt nede i Jorden, og man anlægger da eri lodret Skakt, hvorfra der udgaar vandrette Gange (Fig. 269). Ved Anlægget af Gangene maa man hele Tiden sørge for, at der bliver store Partier af Salt- laget staaende som Støttepiller, for at ikke hele Gruben skal styrte sammen. Naar et Saltværk maa opgives, indeholder det derfor endnu meget Salt. Af