Kemien I Menneskets Tjeneste

SALT OG SODA 363 Maade at koncentrere og rense Opløsningen, førend man gaar over til Ind- dampningen. I tidligere Tid brugte man hertil et „Graderværk", d. v. s. et stort Træstillads, som var tæt besat med Tjørnegrene, hvorved man fik Vægge med en stor Overflade. Som Regel havde Graderværket Vægge til to Sider, saa at man kunde benytte enten den ene eller den anden Side, idet man tog Hensyn til Vindretningen. Oven over Tjørnevæggene er der en stor Kasse, som Saltvandet ledes ind i, og ved at aabne nogle Haner kan man lade det løbe ned over Tjørnevæggen, hvorefter det opsamles i en Be- Fig. 264. Tørrerum for Kogsalt. (Fotografi i Kraemer: Der Mensch u. die Erde.) holder nedenunder. Idet Opløsningen løber langsomt ned over Tjørnene, sker der en Fordampning; samtidig iltes Jernkarbonatet til Jernhydroxyd*), der sammen med Kalkiumkarbonat, Gips og Magniumkarbonat udskilles paa Tornene. Naar man lader Vandet løbe flere Gange ned over Graderværket, faar man Opløsningen yderligere renset; men man kan vanskeligt drive Kon- centrationen videre end til 25 pCt., da en Del af Saltet sprøjter bort eller blæses bort af Vinden, og dette Salttab bliver desto større, jo mere koncen- treret Opløsningen er. Da hele Driften af Værket endelig er i høj Grad af- hængig af Vejrliget, forlader man mere og mere denne Metode og gaar over til at benytte en anden Fremgangsmaade, idet man gør det naturlige Kilde- vand rigere paa Salt ved at tilsætte Stensalt, navnlig saadanne Stykker, som *) Jern danner flere Iltforbindelser; af de to afledes to forskellige Typer af Salte, Ferro- salte og Ferrisalte. Naar Ferrokarbonat (Jernkarbonat) iltes, skulde der dannes Ferri- karbonat, men dette Salt spaltes til Jernhydroxyd og Kultveilte.