Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
364
SALT OG SODA
ellers ikke kan finde Anvendelse. Dersom Saltkilden ligger i Nærheden af
et Stensaltværk, som ikke kan udnyttes videre, lader man Kildevandet
strømme ned i Værket, og bagefter pumper man den koncentrerede Opløs-
ning op. Hvis Opløsningen indeholder meget Jern, udskiller man dette ved
at indblæse Luft; herved iltes Karbonatet til Jernhydroxyd, der udskilles
som Bundfald. Derefter foretager man en delvis Inddampning, der kun dri-
ves saa vidt, at de tungtopløselige fremmede Bestanddele udskilles, navnlig
Kalkiumkarbonat, Kalkiumsulfat, organiske Stoffer o. s. v.
Naar man har faaet en nogenlunde ren Opløsning, inddampes denne
helt. Inddampningen foregaar i flade Jernpander. Efterhaanden som Saltet
udskilles og synker til Bunds, er der særlige Apparater, der fjærner det og
fører det ind i Tørrekammeret, som er forsynet med Jern- eller Betonbund
og holdes opvarmet ved, at man lader den varme Røg fra Inddampnings-
panderne gaa hen under det; man anvender ogsaa Tørrekasser, der anbringes
oven over Panderne, saa at Dampen fra disse opvarmer Kasserne. Fint
Bordsalt skal være glinsende hvidt og maa ikke indeholde Klumper; det
skilles fra Opløsningen ved Centrifugering og tørres derefter i Cylindre,
hvori det holdes i stadig Bevægelse, ved varm Luft.
Saltsyre og Klor. Naar man overhælder Kogsalt med koncentreret
Svovlsyre, dannes der en Luftart, Brintklorid, som let kan opløses i Vand
(S. 30); Opløsningen er Saltsyre. Der foregaar følgende kemiske Om-
sætning:
Natriumklorid -j- Brintsulfat = Natriumsulfat + Brintklorid.
Som Biprodukt ved Saltsyrefremstillingen faar man altsaa Natrium-
sulfat, der ogsaa kaldes Glaubersalt, fordi det første Gang blev frem-
stillet paa denne Maade af den tyske Kemiker Glauber i Aaret 1658. Glau-
ber blev meget forbavset over, at han fik et fast Stof tilbage, og da han som
alle Datidens Kemikere ogsaa var Læge, skulde det nye Salt selvfølgelig an-
vendes som Helbredelsesmiddel; som saadant skal det have udrettet Vid-
undere, og Glauber gav det derfor Navnet „Vidundersalt". I Nutiden be-
nyttes det som Lægemiddel, idet det udgør en væsentlig Bestanddel af
„Karlsbadersalt"; forøvrigt har det faaet stor Anvendelse til Glasfabrikation,
til Fremstilling af Soda og Ultramarin samt i Farveindustrien. Dersom Na-
triumsulfat ophedes med Kul, sker der en Reduktion, idet Kullet optager
Ilten, og der dannes Natriumsulfid, som benyttes i Garverier (S. 311) og
til Fremstilling af svovlholdige Farvestoffer.
I en lang Aarrække tjente Natriumsulfat som Materiale for Fremstilling
af Soda. Biproduktet var da Saltsyre, som man vanskeligt kunde finde nogen
Anvendelse for, da Forbruget af dette Stof var meget ringe. Oprindelig lod