ForsideBøgerKemien I Menneskets Tjeneste

Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
364 SALT OG SODA ellers ikke kan finde Anvendelse. Dersom Saltkilden ligger i Nærheden af et Stensaltværk, som ikke kan udnyttes videre, lader man Kildevandet strømme ned i Værket, og bagefter pumper man den koncentrerede Opløs- ning op. Hvis Opløsningen indeholder meget Jern, udskiller man dette ved at indblæse Luft; herved iltes Karbonatet til Jernhydroxyd, der udskilles som Bundfald. Derefter foretager man en delvis Inddampning, der kun dri- ves saa vidt, at de tungtopløselige fremmede Bestanddele udskilles, navnlig Kalkiumkarbonat, Kalkiumsulfat, organiske Stoffer o. s. v. Naar man har faaet en nogenlunde ren Opløsning, inddampes denne helt. Inddampningen foregaar i flade Jernpander. Efterhaanden som Saltet udskilles og synker til Bunds, er der særlige Apparater, der fjærner det og fører det ind i Tørrekammeret, som er forsynet med Jern- eller Betonbund og holdes opvarmet ved, at man lader den varme Røg fra Inddampnings- panderne gaa hen under det; man anvender ogsaa Tørrekasser, der anbringes oven over Panderne, saa at Dampen fra disse opvarmer Kasserne. Fint Bordsalt skal være glinsende hvidt og maa ikke indeholde Klumper; det skilles fra Opløsningen ved Centrifugering og tørres derefter i Cylindre, hvori det holdes i stadig Bevægelse, ved varm Luft. Saltsyre og Klor. Naar man overhælder Kogsalt med koncentreret Svovlsyre, dannes der en Luftart, Brintklorid, som let kan opløses i Vand (S. 30); Opløsningen er Saltsyre. Der foregaar følgende kemiske Om- sætning: Natriumklorid -j- Brintsulfat = Natriumsulfat + Brintklorid. Som Biprodukt ved Saltsyrefremstillingen faar man altsaa Natrium- sulfat, der ogsaa kaldes Glaubersalt, fordi det første Gang blev frem- stillet paa denne Maade af den tyske Kemiker Glauber i Aaret 1658. Glau- ber blev meget forbavset over, at han fik et fast Stof tilbage, og da han som alle Datidens Kemikere ogsaa var Læge, skulde det nye Salt selvfølgelig an- vendes som Helbredelsesmiddel; som saadant skal det have udrettet Vid- undere, og Glauber gav det derfor Navnet „Vidundersalt". I Nutiden be- nyttes det som Lægemiddel, idet det udgør en væsentlig Bestanddel af „Karlsbadersalt"; forøvrigt har det faaet stor Anvendelse til Glasfabrikation, til Fremstilling af Soda og Ultramarin samt i Farveindustrien. Dersom Na- triumsulfat ophedes med Kul, sker der en Reduktion, idet Kullet optager Ilten, og der dannes Natriumsulfid, som benyttes i Garverier (S. 311) og til Fremstilling af svovlholdige Farvestoffer. I en lang Aarrække tjente Natriumsulfat som Materiale for Fremstilling af Soda. Biproduktet var da Saltsyre, som man vanskeligt kunde finde nogen Anvendelse for, da Forbruget af dette Stof var meget ringe. Oprindelig lod