Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
SALT OG SODA 365 man Saltsyren strømme ud i Luften, hvor den dannede hele Skyer, der for- pestede Omegnen af Sodafabrikkerne. I England, hvor Sodaindustrien var stor, var Virkningen af Saltsyren mange Steder i høj Grad ubehagelig, og Regeringen maatte derfor udstede et Forbud mod, at Fabrikkerne lod Salt- syren strømme ud i Luften. Denne Tvangsforholdsregel blev snart en ren Gevinst for Fabrikkerne, da Saltsyren gik over til at blive et værdifuldt Produkt, som der blev stor Efterspørgsel efter. Navnlig brugtes store Mæng- der af Saltsyre til Fremstilling af Klorkalk, en Anvendelse, den nu ikke mere har, naar den da kan sælges til andre Formaal; den benyttes saaledes i Farveindustrien, ved Metalarbejder og til Fremstilling af Klorider, hvoraf flere har praktisk Betydning, f. Eks. Kviksølvklorid (Sublimat), der er en stærk Gift, men som i fortyndet Opløsning kan anvendes til Rensning af Saar (S. 175). Af Saltsyre kan man frigøre Klor ved Iltning med Brunsten (S. 28). Denne Fremgangsmaade bruges nu mindre; men man anvender i Stedet for Brunsten Luftens Ilt, idet man leder en Blanding af Saltsyredamp og Luft hen over ophedet Kobberklorid, der bevirker, at Ilten forener sig med Salt- syrens Brint, og Kloret frigøres. Skøndt Klor er et meget virksomt Stof, der i fugtig Tilstand angriber alle Metaller, selv Guld og Platin, har flydende Klor, naar det er vandfrit, en langt ringere Virkning paa Metallerne, og det angriber ikke engang et saa uædelt Metal som Jern. Man kan derfor for- draabe Klor og forsende det i Jernflasker til Farvefabrikkerne, der bruger store Mængder af det. Til Blegning af Bomuld og Papir egner ren Klor sig ikke saa godt; man omdanner det da til Klorkalk, idet man lader læsket Kalk optage Klor. Klorkalk er en Blanding af forskellige kemiske Forbin- delser, af hvilke een let afgiver Klor; foruden til Blegning anvendes Klor- kalk til Desinfektion og til Fremstilling af Kloroform. Naar Klor indvirker paa Kaliumhydroxyd, kan man faa dannet Kaliumklorat, en kemisk For- bindelse af Kalium, Klor og Ilt. Kaliumklorat bruges som Iltningsmiddel, til Fremstilling af Ilt (S. 16) og Sprængstoffer (S. 204) samt i Tændstikindustrien (S. 109). I de sidste 20 Aar har Saltsyren faaet en farlig Konkurrent i den elek- triske Strøm, som kan benyttes ved Fremstillingen af baade Klor, Blege- midler og Klorater, naar de skal dannes direkte af Kloridet. Hvor den elek- triske Strøm kan faas billigt, idet man benytter Vandfald til at drive de Dynamoer, som frembringer Strømmen, kan saadanne Fabrikker give et godt Udbytte. Naar den elektriske Strøm gaar igennem en Opløsning af f. Eks. Natriumklorid, gaar Natriumjonerne til den fraførende Elektrode og Klor- jonerne til den tilførende. Ved den fraførende Elektrode faar man dog ikke Natrium, da dette Metal sønderdeler Vandet, hvorved der dannes Natrium- hydroxyd og Brint. Ifald man nu kan hindre, at det Klor, der frigøres ved