Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
366
SALT OG SODA
den tilførende Elektrode, kommer i Berøring med det Natriumhydroxyd, der
dannes ved den fraførende, faar man efterhaanden det billige Salt spaltet til
de langt værdifuldere Stoffer Klor og Natriumhydroxyd. I Virkeligheden er
dette lykkedes, idet man anvender forskellige Metoder, som vi ikke skal
komme nærmere ind paa; men hvis man har den elektriske Strøm billigt,
kan man paa denne Maade fremstille Klor og Natriumhydroxyd billigere end
paa nogen anden Maade. Dersom Fabrikkens Opgave er at fremstille Klor-
kalk, maa Kloret ledes op gennem fast læsket Kalk, medens man faar
Blegevand ved at lede Klor gennem Kalkmælk. Naturligvis har en saadan
Fabrik sin egen Kalkovn, saa at den selv kan brænde Kalken. En engelsk
Fabrik gaar endda et Skridt videre, idet den ogsaa benytter den Kultveilte,
der frigøres ved Kalkbrændingen; Kultveilten ledes ned i Natriumhydroxyd-
opløsningen, hvorved der dannes Soda, og Fabrikken fremstiller saaledes
Klorkalk og Soda.
Dersom man ikke holder Kloret og Natriumhydroxydet adskilte, har
Klor en lignende Virkning paa Basen Natriumhydroxyd som paa Basen
Kalkiumhydroxyd, og der dannes en Opløsning, der virker som Blegevand;
denne Opløsning anvendes en Del til Blegning, men den fremstilles da altid
i selve Farveriet eller Papirfabrikken.
Soda og Potaske. Allerede Oldtidens Folk kendte Alkalierne, baade
de milde og de ætsende. Ved Alkalier forstod man Kalium- og Natriumkar-
bonat, som fik Navnet „milde Alkalier", samt Kalium- og Natriumhydroxyd,
der paa Grund af deres ætsende Egenskaber kaldtes „ætsende Alkalier";
derimod vidste Kemikerne ikke noget om, at Alkalierne var Forbindelser af
to forskellige Metaller. Af de milde Alkalier kunde man fremstille de ætsende
ved Tilsætning af brændt Kalk, der i Berøring med Vand blev til Kalkium-
hydroxyd; vi faar da følgende kemiske Omsætning:
Alkalikarbonat -f- Kalkiumhydroxyd Alkalihydroxyd -f- Kalkiumkarbonat.
Af de 4 Stoffer, der deltager i Omsætningen, er Kalkiumkarbonat det
tungest opløselige; Omsætningen vil derfor gaa i Retning af at danne dette
Stof, men samtidig faar man Alkalihydroxyd.
Ligesom i vore Dage havde Alkalierne ogsaa i Oldtiden stor Betydning,
idet de anvendtes til Fabrikation af Sæbe og Glas; men i Sammenligning
med Nutidens kæmpemæssige Forbrug af Alkalier var Oldtidens meget ringe.
Det vigtigste Raastof var i Oldtiden Trona, urent Soda, som forekommer i
nogle Søer i Ægypten; Vandet indeholder oprindelig Natriumsulfat, der redu-
ceres af Svampe og Bakterier til Natriumsulfid, som under Paavirkning af
Kultveilte omdannes til Natriumkarbonat. Disse ægyptiske Søer er saaledes