Kemien I Menneskets Tjeneste

SALT OG SODA 367 en Slags Sodafabrikker, indrettede af Naturen selv, og Ægypten udførte baade Soda og Natriumhydroxyd til de andre Lande i det romerske Rige. Senere gik det tilbage med Ægyptens Sodafabrikation, da de europæiske Lande selv lærte at fremstille Soda, som man fik ved at brænde Strand- planter og udvadske Asken med Vand; ligeledes fremstillede man Kalium- karbonat af Træaske, som udvadskedes med Vand, og ved Inddampning af Opløsningen fik man et vandholdigt Salt, som foruden Kaliumkarbonat inde- holdt de andre opløselige Salte fra Asken; denne Blanding blev giødet i en Slags Potter, hvad der har givet Anledning til Navnet „Potaske". Soda blev fremstillet i forskellige Kystlande, navnlig ved den spanske Middelhavskyst, hvor man vandt den af en Strandplante, Barilla, og det spanske Barillasoda var et vigtigt Udførselsprodukt. Barillasoda indeholdt som oftest kun ca. 5 pCt. Soda; Resten var Urenheder. Saavel i Industrien som i Hushold- ningen var Potaske det mest anvendte, da Soda var betydelig dyrere. Alle- rede i Slutningen af det 18de Aarhundrede bevirkede de høje Træpriser en Stigning i Prisen for Potaske. Samtidig steg Efterspørgslen efter Alkalier; den raske Udvikling af Bomuldsindustrien stillede større Krav til Sæbepro- duktionen, og hertil krævedes Alkalihydroxyder; men disse fremstilledes af Karbonaterne. Man maatte da se sig om efter et Stof, der kunde erstatte Potaske, da det ellers var umuligt at opretholde de Industrigrene, der havde Brug for Alkalikarbonater. Spørgsmaalet var nu, hvilket Stof der kunde være Tale om. Endnu i Begyndelsen af det 18de Aarh. mente man, at Soda og Potaske var det samme Stof. I Aaret 1736 paaviste den franske Kemiker Duhamel, at det var to forskellige Stoffer; tillige viste han, at Soda indeholdt samme Base som Kogsalt, medens Potaske indeholdt en hel anden Base*). Da nu Kog- salt var et Stof, der var mere end nok af, medens Kaliumforbindelser ikke fandtes i store Mængder, var det naturligt, at Opgaven maatte blive at frem- stille Soda ad kemisk Vej, idet man benyttede Kogsalt som Raaprodukt. I en Aarrække beskæftigede flere Forskere sig med dette vigtige Spørgsmaal, som stadig fik større og større Betydning, men nogen praktisk Løsning naaede de ikke. Den Mand, der løste Sodaspørgsmaalet og dermed blev Grundlægger af den moderne kemiske Storindustri, var Franskmanden Nicolas Leblanc, født den 6. December 1742. 20 Aar gammel gav han sig til at studere Me- dicin, og han blev herved draget ind i kemiske Studier. Da han i Aaret 1780 blev Livlæge hos Hertugen af Orleans, vedblev han samtidig at arbejde med kemiske Opgaver, og da Sodafremstillingen var Datidens brændende Spørgsmaal, var det naturligt, at han netop gav sig af med dette Spørgsmaal. Han blev ydermere ansporet hertil, da det franske Akademi 1775 havde *) Soda og Kogsalt indeholder begge Baseresten Natrium.