Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
SYRER 33 Svovlsyre = Brint -J- Svovlsyrerest (Svovl, Ilt), Saltsyre = Brint -|- Saltsyrerest (Klor), Eddikesyre = Brint Eddikesyrerest (Kulstof, Ilt, Brint). I Kemien betegner man Grundstofferne og de kemiske Forbindelser enten ved Tegn, som falder vanskeligt for Begynderne, og som vi derfor ikke vil besvære os med, eller ved Navne, der, saavidt muligt, giver den kemiske Forbindelses Sammensætning og Egenskaber; saaledes har vi: Svovlsyre = Brintsulfat Svovl, Ilt Saltsyre = Brintklorid Klor Eddikesyre = Brintacetat Kulstof, Ilt, Brint I -sulfat forekommer Svovl og Ilt i bestemte Vægtforhold og har andre Egenskaber end f. Eks. Svovlilte; paa samme Maade har Klor i -klorid andre Egenskaber end frit Klor eller Klor i andre Klorforbindelser, der ikke er Klorider; der findes saaledes Klor i Kloroform og Kaliumklorat, men disse to Forbindelser har ikke Egenskaber fælles med Kloriderne. Ligeledes har Kulstof, Brint og Ilt i -acetat særlige Egenskaber, som de ikke har i f. Eks. et Stearinlys eller i Sukker, skønt begge disse Stoffer ogsaa bestaar af Kulstof, Ilt og Brint. Naar alle Syrer i vandig Opløsning farver Lakmus rødt, er det altsaa cn fælles Egenskab, og da Brint er fælles for Syrerne, mener man, at denne Egenskab skyldes Brinten. Dersom Brinten optræder som fri Brint eller findes i andre Brintforbindelser, har den ingen Indvirkning paa Lakmus- papiret; naar Syrerne er helt vandfri, saa der ikke er Spor af Fugtighed til Stede, har Syrebrinten heller ingen Indflydelse paa Lakmus. Efter de nu- værende Teorier mener man, at naar der er Fugtighed til Stede, optræder Syrebrinten delvis som smaa Brintdele, der er ladede med Elektricitet; saa- danne smaa Brintdele kaldes Brint joner. Det er da Brintjonerne, der paa- virker Lakmuspapiret. Paa samme Maade har Syrerestjonerne særlige Egenskaber. Naar Saltsyre giver Bundfald med Sølvnitrat i salpetersur Vædske, skyldes det Klorjonerne; Kloroform og Kaliumklorat indeholder ikke Klorjoner, og de giver derfor ikke Bundfald med Sølvnitrat. Ligeledes skyldes det Sulfatjoner, at Svovlsyre giver Bundfald med Bariumklorid, og det er Acetatjonerne, der bevirker, at Eddikesyre frembringer den mørke- røde Vædske med Jernklorid. Dersom vi har en Vædske, der farver Lakmus rødt, ved vi, at den inde- Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste