Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SYRER
33
Svovlsyre = Brint -J- Svovlsyrerest (Svovl, Ilt),
Saltsyre = Brint -|- Saltsyrerest (Klor),
Eddikesyre = Brint Eddikesyrerest (Kulstof, Ilt, Brint).
I Kemien betegner man Grundstofferne og de kemiske Forbindelser
enten ved Tegn, som falder vanskeligt for Begynderne, og som vi derfor
ikke vil besvære os med, eller ved Navne, der, saavidt muligt, giver den
kemiske Forbindelses Sammensætning og Egenskaber; saaledes har vi:
Svovlsyre = Brintsulfat
Svovl, Ilt
Saltsyre = Brintklorid
Klor
Eddikesyre = Brintacetat
Kulstof, Ilt, Brint
I -sulfat forekommer Svovl og Ilt i bestemte Vægtforhold og har andre
Egenskaber end f. Eks. Svovlilte; paa samme Maade har Klor i -klorid
andre Egenskaber end frit Klor eller Klor i andre Klorforbindelser, der ikke
er Klorider; der findes saaledes Klor i Kloroform og Kaliumklorat, men
disse to Forbindelser har ikke Egenskaber fælles med Kloriderne. Ligeledes
har Kulstof, Brint og Ilt i -acetat særlige Egenskaber, som de ikke har i
f. Eks. et Stearinlys eller i Sukker, skønt begge disse Stoffer ogsaa bestaar
af Kulstof, Ilt og Brint.
Naar alle Syrer i vandig Opløsning farver Lakmus rødt, er det altsaa
cn fælles Egenskab, og da Brint er fælles for Syrerne, mener man, at denne
Egenskab skyldes Brinten. Dersom Brinten optræder som fri Brint eller
findes i andre Brintforbindelser, har den ingen Indvirkning paa Lakmus-
papiret; naar Syrerne er helt vandfri, saa der ikke er Spor af Fugtighed til
Stede, har Syrebrinten heller ingen Indflydelse paa Lakmus. Efter de nu-
værende Teorier mener man, at naar der er Fugtighed til Stede, optræder
Syrebrinten delvis som smaa Brintdele, der er ladede med Elektricitet; saa-
danne smaa Brintdele kaldes Brint joner. Det er da Brintjonerne, der paa-
virker Lakmuspapiret. Paa samme Maade har Syrerestjonerne særlige
Egenskaber. Naar Saltsyre giver Bundfald med Sølvnitrat i salpetersur
Vædske, skyldes det Klorjonerne; Kloroform og Kaliumklorat indeholder
ikke Klorjoner, og de giver derfor ikke Bundfald med Sølvnitrat. Ligeledes
skyldes det Sulfatjoner, at Svovlsyre giver Bundfald med Bariumklorid, og
det er Acetatjonerne, der bevirker, at Eddikesyre frembringer den mørke-
røde Vædske med Jernklorid.
Dersom vi har en Vædske, der farver Lakmus rødt, ved vi, at den inde-
Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste