Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
34 SYRER holder Brintjoner; hvis Vædsken tillige giver Brint med Magnium og Kul- tveilte med Soda, maa den indeholde en Syre. Finder vi nu, at samme Vædske giver hvidt Bundfald med Sølvnitrat og Salpetersyre, maa den inde- holde Klorjoner; men naar den baade indeholder Brintjoner og Klorjoner, indeholder den Saltsyre. Vi ser heraf, hvorledes man i Kemien gaar frem, naar man vil undersøge et Stof. Naar vi har foretaget en saa grundig Under- søgelse af de tre foregaaende Stoffer, er det kun, for at vi i store Træk kan skimte de Veje, Undersøgelserne maa slaa ind paa. Vi skal nu kun medtage nogle flere af de vigtigste Syrer og ikke komme nærmere ind paa, hvorledes man er i Stand til at paavise deres Tilstedeværelse. Navnet Svovl- af Sal- Fig. 48. Salpetersyre bestaar af Brint, Kvælstof og Ilt. Det kemiske Navn er Brintnitrat, og Syreresten er Kvælstof og Ilt. Salpetersyre har Syrernes sædvanlige Egenskaber, men den er meget tilbøjelig til at sønderdeles og virker herved iltende. Blander vi Saltsyre og Salpetersyre og opvarmer Blan- dingen, udvikles der Klor, idet Salpetersyren afgiver Ilt, der forener sig med Saltsyrens Brint. En saadan Blanding angriber alle Metaller selv Guld og Platin, fordi den virker som Klor. Da Guldet i tidligere Tid regnedes for Metallernes Konge, fik denne Syreblanding, der opløser Guldet, Konge vand. Da Salpetersyre virker iltende, angriber den langt stærkere end syre og Saltsyre alle Metaller; kun Platin og Guld paavirkes ikke petersyre. Man kan derfor skille en Blanding af Sølv og Guld ved Hjælp af Salpetersyre, som opløser Sølvet. Paa Grund af denne Egenskab fik Sal- petersyre Navnet „Skillevand“ (paa tysk „Scheidewasser“, hvad der er blevet til det danske ,,Skedevand“). Naar vi overhælder lidt Kobber med koncentreret Saltsyre, udvikles der en rødbrun Luftart Kvælstoftveilte. Dersom vi opsamler denne over Vand (se Fig. 12), faar vi i Glasset b en farveløs Luftart, Kvæl- stofilte. Saa snart vi løfter Glasset b op, staar der rød- brune Dampe udaf det, fordi Kvælstofilte optager Ilt fra Luf- ten og bliver til Kvælstoftveilte. Ligesom Saltsyre kan frem- stilles af Salt, kan Salpetersyre fremstilles af Salpeter. I Re- torten Fig. 48 overhældes lidt Salpeter med koncentreret Svovlsyre, og Retorten opvar-