Kemien I Menneskets Tjeneste

SYRER 35 mes. Der udvikles da Salpetersyredampe, som gaar gennem Retorthalsen ind i Forlaget, der holdes godt afkølet med Vand. I Forlaget fordraabes Dampen til en gullig Vædske. At det ikke er Svovlsyre, men Salpetersyre, som er destilleret over, kan vi let vise. I et Prøveglas overhælder vi lidt Kobber- traad med den gullige Vædske; ved Opvarmning dannes der ikke Svovlilte, men rødbrune Dampe af Kvælstoftveilte. Kulsyre er en kemisk Forbindelse af Brint, Kulstof og Ilt. Vi ser heraf, at vi ikke godt kan bruge Benævnelsen Kulsyre for Luftarten Kultve- ilte; denne Luftart indeholder ikke Brint og kan derfor ikke være nogen Syre. Kulsyre er Navnet paa en anden kemisk Forbindelse end Luftarten, og det rigtige Navn for denne Forbindelse. Kulsyrens kemiske Navn er Brintkarbonat; Syreresten er Kulstof og Ilt. Naar vi leder Kultveilte ned i Vand, forener denne sig med en Del af Vandet, og der dannes en Opløsning af Kulsyre. Opløsningen er ubestandig, idet Kulsyren ved Opvarmning sønderdeles til Kultveilte og Vand, og Kul- tveilten gaar bort. Kulsyre er en meget svag Syre, der kun i ringe Grad indeholder Brintjoner og Syrerestjoner. Fosforsyre. Vi fylder et Glas med Ilt; paa en Jernske anbringer vi lidt rødt Fosfor, som vi opvarmer, indtil Fosforet antændes, hvorefter vi sænker Skeen med det brændende Fosfor ned i Glasset (Fig. 27). Fosfor brænder med blændende hvid Flamme til Fosforilte, der fremkommer som en tæt hvid Røg. Naar Glasset er helt fyldt med Fosforilte, tager vi Skeen op og slukker Fosforet ved at dyppe Skeen ned i koldt Vand. I Glasset hældes lidt destilleret Vand; derefter lukkes Glasset med en Prop og rystes godt. Fosforiltet forener sig nu med en Del af Vandet til Fosforsyre, saa vi faar en Opløsning af Fosforsyre. Naar vi prøver denne Opløsning med Lakmus, Magnium og Soda, ser vi, at den har Syrernes almindelige Egenskaber. Fosforsyre er en kemisk Forbindelse af Brint, Fosfor og Ilt; dens ke- miske Navn er Brintfosfat, og Syreresten er Fosfor og Ilt. Kiselsyre. Til en Vandglasopløsning drypper vi Saltsyre; der udskilles da et hvidt Bundfald af Kiselsyre. Vi filtrerer og vadsker Bundfaldet godt ud. Kiselsyren er næsten uopløselig i Vand; den har ikke Syrernes sæd- vanlige Egenskaber, fordi den ikke indeholder fri Brintjoner. At den alligevel er en Syre, kan man paavise paa anden Maade, som vi senere skal se. Naar vi gløder Kiselsyren, afgiver den Vand og bliver til Kiselilte, idet vi har: Kiselsyre = Vand J- Kiselilte, 3*