Kemien I Menneskets Tjeneste
Forfatter: Hans Rasmussen
År: 1910
Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 482
UDK: 66(042)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
36
SYRER
ligesom:
Kulsyre = Vand -f- Kultveilte
og Fosforsyre = Vand J- Fosforilte.
Vi blander omhyggeligt 1 g tørret Kiselilte med Vi g Magnium. Blan-
dingen anbringes i et Prøveglas, som fastgøres (holdes ikke med Haanden), og
det opvarmes ved svagt Blus. Der sker da en kemisk Omsætning, idet Mag-
nium tager Ilt fra Kiselilte:
Kiselilte -J~ Magnium = Magniumilte 4- Kisel.
Naar vi udvadsker Blandingen i Prøveglasset med stærk Saltsyre, op-
løses Magnium, men Grundstoffet Kisel bliver tilbage som et graabrunt Pulver.
Kiselsyre er en kemisk Forbindelse af Brint, Kisel og Ilt; dens kemiske
fliimimw
Munmnifflffl
Navn er Brintsilikat (Kisel = Silicium), og Syre-
resten er Kisel og Ilt.
Naar man ønsker at paavise Tilstedeværelsen
af Kiselilte eller Kiselsyrerest, kan det ske paa føl-
gende Maade: I Kolben K (Fig. 49) anbringes en
Blanding af 1 Del Kiselilte (eller det Stof, vi vil
undersøge) og 2 Dele Natriumfluorid; Blandingen
overhældes med koncentreret Svovlsyre, og Prop-
pen sættes i. I Glasset B er der Vand og paa
Bunden lidt Kviksølv, saaledes at Afledningsrøret
fra K udmunder i Kviksølvet. Naar vi opvarmer
K, udvikles der en Luftart, som bobler op gennem
Vandet og deri frembringer et fyldigt Bundfald af
Kiselsyre. Dersom vi paa denne Maade undersøger
Sand, Ler og andre almindelige Jordarter, finder vi,
at de alle indeholder Kisel; dette stemmer godt
med, at Kisel næst efter Ilt er det mest udbredte Grundstof i Verden
(se S. 14).
Myresyre er en ætsende Vædske, der forekommer hos Myrerne. I
Prøveglasset a (Fig. 12) hælder vi lidt Myresyre og deri omtrent lige saa
meget koncentreret Svovlsyre, hvorefter Glasset opvarmes; der udvikles da
en Luftart, som gaar over i b. Naar b er fyldt med Luft, lukker vi det med
en Glasplade, tager det op, vender det om og sætter en brændende Tænd-
stik til. Luftarten antændes og brænder med en smuk, blaa Flamme. Naar
vi derefter hælder Kalkvand i Glasset og ryster det, fremkommer der hvidt
Bundfald i Kalkvandet. Vi kan heraf slutte, at Luftarten ved Forbrændingen
er bleven til Kultveilte. Den brændbare Luftart er Kulilte, der ligesom
Kultveilte er en kemisk Forbindelse af Kulstof og Ilt, men den indeholder