Kemien I Menneskets Tjeneste

Forfatter: Hans Rasmussen

År: 1910

Forlag: Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag

Sted: København og Kristiania

Sider: 482

UDK: 66(042)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 502 Forrige Næste
36 SYRER ligesom: Kulsyre = Vand -f- Kultveilte og Fosforsyre = Vand J- Fosforilte. Vi blander omhyggeligt 1 g tørret Kiselilte med Vi g Magnium. Blan- dingen anbringes i et Prøveglas, som fastgøres (holdes ikke med Haanden), og det opvarmes ved svagt Blus. Der sker da en kemisk Omsætning, idet Mag- nium tager Ilt fra Kiselilte: Kiselilte -J~ Magnium = Magniumilte 4- Kisel. Naar vi udvadsker Blandingen i Prøveglasset med stærk Saltsyre, op- løses Magnium, men Grundstoffet Kisel bliver tilbage som et graabrunt Pulver. Kiselsyre er en kemisk Forbindelse af Brint, Kisel og Ilt; dens kemiske fliimimw Munmnifflffl Navn er Brintsilikat (Kisel = Silicium), og Syre- resten er Kisel og Ilt. Naar man ønsker at paavise Tilstedeværelsen af Kiselilte eller Kiselsyrerest, kan det ske paa føl- gende Maade: I Kolben K (Fig. 49) anbringes en Blanding af 1 Del Kiselilte (eller det Stof, vi vil undersøge) og 2 Dele Natriumfluorid; Blandingen overhældes med koncentreret Svovlsyre, og Prop- pen sættes i. I Glasset B er der Vand og paa Bunden lidt Kviksølv, saaledes at Afledningsrøret fra K udmunder i Kviksølvet. Naar vi opvarmer K, udvikles der en Luftart, som bobler op gennem Vandet og deri frembringer et fyldigt Bundfald af Kiselsyre. Dersom vi paa denne Maade undersøger Sand, Ler og andre almindelige Jordarter, finder vi, at de alle indeholder Kisel; dette stemmer godt med, at Kisel næst efter Ilt er det mest udbredte Grundstof i Verden (se S. 14). Myresyre er en ætsende Vædske, der forekommer hos Myrerne. I Prøveglasset a (Fig. 12) hælder vi lidt Myresyre og deri omtrent lige saa meget koncentreret Svovlsyre, hvorefter Glasset opvarmes; der udvikles da en Luftart, som gaar over i b. Naar b er fyldt med Luft, lukker vi det med en Glasplade, tager det op, vender det om og sætter en brændende Tænd- stik til. Luftarten antændes og brænder med en smuk, blaa Flamme. Naar vi derefter hælder Kalkvand i Glasset og ryster det, fremkommer der hvidt Bundfald i Kalkvandet. Vi kan heraf slutte, at Luftarten ved Forbrændingen er bleven til Kultveilte. Den brændbare Luftart er Kulilte, der ligesom Kultveilte er en kemisk Forbindelse af Kulstof og Ilt, men den indeholder