Kemien I Menneskets Tjeneste

44 SALTE maa da hidrøre fra Sodaen, som altsaa indeholder Kulstof og Ilt i Syre- resten. Nu findes der en Mængde Syrer, der har Kulstof og Ilt i Syreresten; vi har saaledes omtalt tre, nemlig Kulsyre, Eddikesyre og Myresyre, men i Virkeligheden er der mange flere. Soda indeholder Kulsyrerest og er altsaa Natriumkarbonat. Naar vi overhælder Soda med en Syre, sker der føl- gende kemiske Omsætning: Natriumkarbonat en Syre = et Natriumsalt -j- Brintkarbonat; Brint, Syrerest Natrium, Syrerest Kulsyre men Kulsyren spaltes straks til Vand og Kultveilte. En Opløsning af Soda i Vand farver Lakmus blaat; Soda er derfor tid- ligere bleven regnet til Alkalierne. Efter vor Teori maa Sodaopløsningen indeholde Hydroxyljoner. Dette kan forklares paa følgende Maade: Soda indeholder Baseresten af en stærk Base (d. v. s. en Base, der indeholder mange Hydroxyljoner og Baserestjoner), men Syreresten af en svag Syre (d. v. s. en Syre, der indeholder faa Brintjoner og Syrerestjoner). Idet Soda opløses i Vand, foregaar der en Spaltning, saaledes at vi faar: Natriumjoner, Karbonatjoner, Brintjoner og Hydroxyljoner. Brintjoner og Karbonatjoner forener sig til Brintkarbonat (Kulsyre), som i ringe Grad er spaltet i Joner; da derimod Natriumhydroxyd er stærkt spaltet i Joner, bliver der fri Hy- droxyljoner, og Soda faar derved Indflydelse paa Lakmuspapiret. Dette Forhold indtræder altid, naar vi har et Salt af en stærk Base og en svag Syre. Dersom vi har et Salt af en stærk Syre og en svag Base, faar vi fri Brintjoner, og et saadant Salt farver altsaa Lakmus rødt. Prøverne med Lakmuspapir er derfor ikke sikre Prøver paa Syrer og Baser, men an- giver kun, om et Stof i vandig Opløsning indeholder Brintjoner eller Hy- droxyljoner. Meget lig Soda i enhver Henseende er Potaske. Da Soda farver Flam- men gul, men Potaske farver den violet, kan man deraf slutte, at de to Salte indeholder forskellig Baserest. Potaske er Kaliumkarbonat. I Handelen træffes almindeligt tvekulsurt Natron (ogsaa kaldet Na- tron), hvis kemiske Navn er Natriumbrintkarbonat. Navnet siger, at denne Forbindelse paa en Gang er et Salt og en Syre. At dette er Tilfældet, kan man let vise ved at ophede Saltet; det afgiver da Kulsyre, som straks spaltes til Vand og Kultveilte. Medens Soda og Potaske ligesom Alkalierne har ætsende Virkninger, om end i ringere Grad, har tvekulsurt Natron paa Grund af Kulsyreindholdet langt mildere Virkning; man kan derfor bruge det til Madlavning og til Medicin. Salpeter er et meget almindeligt Salt; det farver en Flamme violet, og vi ser deraf, at det indeholder Kalium. S. 34 lærte vi, at man kunde frem-