Kemien I Menneskets Tjeneste

FLOGISTON-KEMIEN 81 ikke kan indse det urimelige i denne Forklaring. Naar f. Eks. Fosfor bræn- der i Luften, bliver denne mættet med Flogiston, naar det brænder i ren Ilt, bliver ogsaa denne mættet med Flogiston, og naar et Lys brænder i Luften, maa Luften ogsaa blive mættet med Flogiston. I alle tre Tilfælde maatte der blive den samme, flogistonmættede Luft tilbage; men i Virkeligheden er de tre Tilfælde højst forskellige, i det første bliver der Kvælstof tilbage, i det andet slet ingen Luft og i det tredje en Blanding af Kultveilte og Kvælstof. Allige- vel fastholder Priestley sin Forklaring, ja til Trods for at han oplever Flo- gistonteoriens Undergang, holder han fast ved den til det sidste, og dog har han selv gennem sine glimrende Eksperimenter ophobet det Materiale, som blev Teoriens Bane. Karl Vilhelm Scheele er født den 9de December 1742 i Stralsund, en By i Nordtyskland, som dengang hørte til Sverrig. Femten Aar gammel kom han i Apotekerlære i Gøteborg, hvor han fik fat i nogle gamle kemiske Lærebøger (f. Eks. Kunckels), som han studerede flittigt, medens han sam- tidig eksperimenterede med Apotekets temmelig righoldige Apparatsamling. Scheele opnaaede her at blive saa godt hjemme i Kemien, at da han i 1765 — endnu som Apotekerlærling — kom til Malmø, stod han i Erfaringer paa Kemiens Omraade over de fleste af Datidens Kemikere. Da han senere som Apotekermedhjælper kom til Upsala, fik han endelig Lejlighed til at komme frem og blive kendt. Scheeles Principal havde lagt Mærke til et Forhold ved Salpeter, som han ikke forstod; han henvendte sig da til en kendt Kemiker, som heller ikke kunde afgøre Spørgsmaalet, og da de kom til selve Berg- mann med det, kunde ikke engang han give en fyldestgørende Forklaring. Da nu Scheele løste Problemet, hendrog han Opmærksomheden paa sig, og i de 2 Aar, han endnu tilbragte i Upsala, steg hans Ry som Kemiker. 1775 overtog han Apoteket i Köping; her fik han gunstig Lejlighed til at foretage kemiske Undersøgelser, og det var væsentlig disse der optog hans Tilværelse; han selv levede et meget tilbagetrukket Liv, og da han døde den 21de Maj 1786, var hans Arbejder langt bedre kendt i Udlandet end i hans Hjemland og nærmeste Omgivelse, hvor kun faa anede noget om Scheeles Berømmelse. Scheele var en Forskernatur, der kun havde et Maal, at udforske Na- turen, ikke for at naa til Magt og Anseelse, men for at komme til Sand- hedens Erkendelse. Af hans mange kemiske Opdagelser skal særlig nævnes Opdagelsen af Klor, Ilt, Kvælstofilte, Svovlbrinte o. s. v. Ilten opdagede han faa Maaneder før Priestley, men da han kom senere frem med sin Med- delelse om Opdagelsen, fik Priestley Æren. Scheele kaldte Ilden „Ildluft" eller „Livsluft", og han fremstillede den ved at behandle Brunsten med Svovlsyre, ved Ophedning af Nitrater (S. 46), Kviksølvilte og Sølvilte. Han var den første, der skilte Kvælstof ud af Luften, idet han fik Ilten optaget af Fosfor, Jernhydroxyd eller fugtige Jernspaaner; Kvælstof kaldte han „for- Rasmussen: Kemien i Menneskets Tjeneste 6