Kemien I Menneskets Tjeneste

82 FLOGISTON-KEMIEN dærvet Luft". Ligesom Priestley paaviste han, at naar et Lys brænder i et afspærret Rumfang Luft, dannes der lige saa meget „fix Luft" (Kultveilte), som der forbruges Ilt. Paa alle Kemiens Omraader har Scheele virket; han har angivet nye analytiske Metoder, paavist, at nogle Metaller kunde danne forskellige Iltforbindelser; endelig har han renfremstillet en Række organiske Fig. 94. Scheeles Statue i Stockholm. (Efter Fotografi.) Forbindelser, f. Eks. Vin- syre, Citronsyre, Oxalsyre, Garvesyre, Urinsyre, Mæl- kesyre o. a. Som Eksperimentator er Scheele endnu større end Priestley, men det lyk- kedes ham lige saa lidt som denne at løse de store Problemer, han fik ogsaa kun samlet Materiale; hans Teorier er temmelig forvir- rende. Flogiston var han en trofast Beundrer af, og han tilskrev dette Stof en MængdeEgenskaber; blandt andet mente han, det var i Stand til at trænge igen- nem alle Kar. Ilten anser han for en Forbindelse af Vand med et andet Stof (mulig skal det være „Var- mestof"), og han mener, at i Ilt er der kun lidt Flogiston. Ved Forbræn- ding bortgaar Flogiston og med Iltens Varmestof for- ener det sig til Varme og Lys; tilbage bliver den anden Bestanddel af Brændstoffet i Forbindelse med Iltens Vand. Brint betragter han som næsten rent Flogiston, der indeholder ringe Mængder af det samme Varmestof, som findes i Ilt. Naar Brint brænder i Ilt, udskilles Vandet af Ilten, og Brinten i Forening med Iltens Varmestof danner Varme og Lys, der gaar bort. Efter Scheeles Mening maa Metalkalkene (Metalilterne) veje mindre end Metallet -F den forbrugte Ilt, da Metallets Flogiston sammen med Iltens Varmestof gaar bort i Form af Varme og Lys; disse to Naturkræfter opfatter Scheele som Stoffer, der kan vejes. At Scheele ved sin Teori kom i Modstrid med