De Jyske Brunkul

71 Kullene, ikke Indtryk af Drivtømmer: de er i Reglen ikke rullede eller afrundede og ofte har de endnu Barken paasiddende. Endvidere: trods ihærdig Søgen fandt jeg intetsteds i Glimmerleret eller Sandet, der overlejrer og underlejrer Kullene, mindste Spor af Saltvands- Forsteninger, og saadanne er aldrig omtalte fra vore Brunkul eller de Lerlag, der ligger umiddelbart over eller under disse. Mine Undersøgelser viste derimod straks, at naar der hidtil ingen Blade eller Frugter var kendt fra de jydske Brunkul, beroede det udelukkende paa mangelfuld Undersøgelse. En flygtig Gennemgang af Kulbunkerne i Vesterskov, de sidste Rester af Ring’s Udgravninger i 1861, gav som Resultat, at der fandtes baade Sequoia- og Laurus- Blade i disse „Kul“, der i 37 Aar havde ligget udsat for Vind og Vejr; blot man flækkede det skifrede „Kullag11 i Salten-Profilet, viste der sig Hundreder af fine, velbevarede, forkullede Smaablade af Pteris, og Sønderskov-,,Kullene“ gav ligeledes straks i Marken smukke Re- sultater: en velbevaret Fyrrekogle, talrige Frø af Sequoia og Alnus- Rakletene. Mine Fund gav da ogsaa snart Stødet til, at en anden Opfattelse af Brunkullene kom til Orde; Ussing udtalte paa Grundlag af dem (1899, S. 137), at den gamle Anskuelse sandsynligvis er urigtig og senere (1904, S. 156), at Fundet af talrige og velbevarede Bladaftryk (Naaletræer) tyder paa, at Aflejringen har fundet Sted i Ferskvands- sumpe. Som parenthetisk bemærket (S. 4) betragter jeg dog ikke Spørgs- maalet som løst alene ved Fundet af Landplanter i Kullagene; thi Blade og Frugter af Landplanter findes som bekendt ofte — udblæste og udskyllede — i Ler og Gytje i Fjorde og Laguner1). At Brunkullene bør opfattes som autochtone Dannelser forekom- mer mig derimod bevist derved, at paa alle de Lokaliteter, hvor jeg kunde undersøge Kullenes Underlag, fandt jeg en udpræget Fersk- vands-Gytje under dem og i saa nøje Forbindelse med dem, at der ikke kan være Tvivl om, at Gytjen og Kullene er sammen- hørende Dannelser og én sammenhængende Ferskvands- Bassin-Aflej ring, analog med den almindelige Lagfølge: Tørv over Gytje i vore Skovmoser. Baade i Salten-Profilet og i Sønderskov dannede den brune, mere eller mindre tydeligt lagdelte, bituminøse, noget glimmerholdige Gytje en jævn Overgang mellem de overliggende, glimmerfri Kul og det underliggende Glimmerler, og ogsaa blandt Kulstykkerne i den *) Alex. Agassiz’s beromte Dybhavs-Undersøgelser i det Stille Hav og den meksi- kanske Bugt viste endog, at talrige Planterester, Blade og Stængler, fandtes aflejrede indtil 150 geogr. Mile fra Kysten paa Dybder indtil 2000 Favne (Agassiz, 1891).