Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

co ikke at have kjendt det andetsteds fra. Nu har Agricola i en anden Bog: De re metallica, 1546, omtalt de ham bekjendte Maader at tilvirke Salt paa, og heri ogsaa, at Saltet kan blive mørkladent, „subniger“, naar Luden inddampes ved at brænde Straa under Panderne, idet da gloende Emmer heraf falde deri. Men den i Norden ved Kysterne, fra Bretagne over Skotland til Skandinavien, gængse Saltfremstilling af Tangaske, som endnu drives den Dag i Dag, var ham ganske ukjendt. Hans Hjemmelsmænd havde kun set Saltet og hørt om Jærngryderne, men ikke set Tangbrændingen og selve Saltkogningen. Agricola beskriver Saltfremstilling af Havvand i Salthaver, der fordrer et varmt Klima, om den end ogsaa er forsøgt i Nord-Frankrig ved Springflod (Laveries) og i England *), og han nævner den fra Tacitus5) og Plinius6) kjendte Ind- dampning ved at øse Saltvand fra Saltkilder over flammende Baal, hvorved faas et sort Salt, hvad allerede Plinius bemær- ker. (Dette Salt optager jo desuden Træaskens opløselige Kali- salte). Denne sorte Blanding af Kogsalt og Potaske var Ro- mernes bedske Salt, Sal niger. Ordet brugtes mest i overført Betydning, ogsaa uden Adjektiv: sale & facetiis, Cicero, lige- som græsk (Deç, der endnu mindes i „attisk Sait“. Fra Plinius har han ogsaa Anvendelsen af Asken af Rør og Siv til Salt- indvinding, og denne har sin Viden derom fra nu tabte Bøger af Theophrast. Agricola ved aabenbart ikke rigtig, hvad han skal stille op med denne Angivelse af Plinius og indblan- der i sin Gjengivelse en Fremstilling af Salpeter af „Saltjord“, som om det drejede sig om, hvad man kalder Salpeterplanta- ger. Af Salpeterjord vandtes nemlig foruden Salpeter noget *) hvor derfor regnfulde Somre betød dyrt Salt og omvendt kan af Salt- prisen nu sluttes tilbage til Regnmængden. I. E. Th. Rogers: Six centuries of work and wages 1884. Samme: The economic interpretation of history 1888 p. 57 og 277. De engelske Saltværker leverede sort og graat Salt. 1*