Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

 5 mange forskellige Salte, men oprindelig er den fremstillet for det i den indeholdte Kogsalts (Klornatrium) Skyld, og Frem- stillingen gaar sikkert tilbage til den Tid, et agerdyrkende Folk kom til de nordlige Kyster af Europa og Asien (Japan), hvor Saltkilder mangle, og Klimaet ikke tillod Saltindvinding direkte af Havet. Man har meget snart opdaget, at Asken af den tørrede Tang, der blev benyttet til at tænde Baal op med, smagte salt. De overvejende kjødspisende Folk (Jægerfolkene) behøve ikke Salt, f. Ex. : Lapperne (A. G. Dass.20) ). Blandt de Salte, der findes i Asken, er ogsaa ringe Mæng- der af Alkalisulfider, dannede ved Brændingen, ved Reduktion af Tangens Sulfater; selv ved meget forsigtig Foraskning dan- nes disse15). Indkoges nu Saltluden af den urene Aske, anta- gelig efter den er trukken fra det bundfældede, uopløselige Slam, i Jærngryder angribes disse noget, og der dannes et intensivt sort Jærnsulfid. Noget Forsøg paa at bortskaffe dette er ikke foretaget, og Saltet er blevet saa sort, som Agricola siger. Asken indeholder ogsaa ofte Alkalicarbonater (Soda og Pot- aske) i saadan Mængde, at den senere er anvendt til Frem- stilling af disse Salte, ja var en Tid næsten den eneste Kilde til at fremskaffe en dog lavprocentig Soda. Det kan derfor ikke undre, at det fremstillede Produkt paa en Tid, hvor alle Salte var „Salt“, ikke altid duede til Saltning16). Et „alkalisk“ Salt, der i Frankrig brugtes til Saltning (Kunckel: Ais vitraria p. 264), var vel ogsaa Tangsalt75). Sort Salt nævnes ogsaa følgende Steder i den ældre, nordiske Literatur, hvorpaa Hr. Prof. V. Dahlerup venligst har hen- ledet min Opmærksomhed. I den ældre Gulathings Lov17) staar: Næf rar skal hann (leiglendingr) eigi Igosta til solu, nema hann Purf at kaupa ser svarta salt“. Birkens Yderbark18) maa han (Gaardbrugeren) ikke skrælle af til Salg, undtagen han tiltrænger at kjøbe sort Salt. Naar man var i Nød for Salt,