Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

6 manglede „neyzlusalt“19), det fornødne Salt, maatte det gaa ud over Birkene, som ikke taalte Afbarkningen20), men kun til Kjøb af „svarta salt“, det tarveligste og lettest overkomme- lige, i Forhold til sit Indhold af Kogsalt dog maaske det dy- reste, som man fik ved Brænding af Tangplanter og anvendte til Kvæget21). Men Saltsydningen selv var ogsaa begrænset ved samme Lov: „Salt skal hann eigi meira gera, en hann Parf at gefa bûfé sinu, nema hann Purfi næf rar at kaupa séru, Næver, Birkebark var da som Fornødenhed ligestillet med Salt, det var næppe, som P. Glaussön22) og A. G. Dass23) mene, alene til at tække Huse med, den brugtes, selvom den, som Pontoppidan skriver: (1. c.) „er saa fed og fast i sine Dele, at den midt i al Vædske kand mange Aar staa Forraadnelse imod“. Den efter Aarringene letspaltelige og i Varmen blødere og bøjeligere Bark havde ogsaa vigtigere Anvendelser som Be- klædningsmiddel. Den brugtes til Fodtøj24), anvendtes af Lapperne til Kornager, og Navne som næfrahottr, næfrastuka, nœframaôr, næverhat, næverærme og næverklædt Mand20), siger jo tilstrækkelig om Brugen, der bekræftes ved Fund af sammensyede Næver i gamle Lappegrave i Finmarken26). Den harpiksrige Yderbark har trodset Tidens Tand og derved vist sig at være en almindelig anvendt Ligklædning, som det var en daglig Brugsklædning, for hvis Anskaffelse Saltsydningen var tilladt. Inderbarken brugtes til Garvning af Huder, Fiskegarn og Baadsejl. Forbudet mod Saltkogning var iøvrigt et Led i Skovfredningen, som Bevarelse af Ejendommens Værdi for Ejeren, rettet mod Brugeren, ligesom Forbudet mod Birkens Beskadigelse. Der brugtes meget Ved til Saltkogningen. Endvidere omtales et sort Salt af D eb es i Færøernes Be- skrivelse 27) ved Omtalen af Grindehvalfangsten: „Afif Flesket smelte de meeste parten Tran, en deel salte de med sort Salt, oc fortære det ligesom andet Flesk. (Dette sorte Salt berede