Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

7 de aff Tang, hvilcke de tyrcke oc brende til Aske, med hvil- cken Aske de salte Flesket; hvoraff det vel bevares, naar det blifver ophengt udi god Tyrcke oc seer sort ud ligesom røget Flesk, men inden til er det h vit ligesom andet Flesk; saa hvo det icke kjender, skal icke kunde kjende det fra andet Flesk)“. Her bruges altsaa Asken raa, uden Udludning med paaføl- gende Indkogning, hvortil man har savnet Brændsel, uden For- søg paa at fjerne fremmede mere letopløselige Salte (de bitre Magniumsalte og Natriumsulfat), ligesaalidt som de uopløse- lige Kalksalte. Rigtig Tiltro til dette Salts konserverende Ev- ner har man dog næppe haft, da dets Anvendelse forbindes med en nødvendig Indtørring, ogsaa fordi det indeholdt let henflydende Salte. At dette Salt, denne Aske, er sort, skyldes at Tangen kun er forkullet, ikke brændt til ren Aske. Man har formodentlig ogsaa her gjort den Erfaring, at den stærkere brændte Aske, som let smeltede sammen til haarde, mørke Kager, var mindre egnet til Saltning, end den kun svagt forkullede. Ved den stærkere Brænding, som senere kom i Brug i Frankrig og Skotland tilsigtedes og opnaaedes ved Brænding i Gruber, istedetfor paa den flade Strand, at danne mere Soda ved Kalkens Indvirkning paa Sulfaterne under Brændingen, og rigelig Kalk var altid tilstede som Muslinger og Bryozoskorper, foruden i selve Planterne ; men herved blev Saltets Værdi som Salt forringet. Tangsalttilvirkningen omtales udførligt af Professor i Land- økonomien G. Begstrup 181028) og han nævner ogsaa Brugen af den raa Aske til Saltning: i Gylling Sogn, Hads Herred nedlægges Flæsket i den tørre Tangaske, og han siger endog, at „sligt Flæsk er behageligere end saltet med spansk Salt“. Arent Berntsen i Danmarks oc Norges fructbar Her- lighed 1656 nævner som Landgilde29) (f.E. enGaard i Vandløse,