Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

9 Et mærkeligt Saltnavn findes 1518 paa Amager34) nemlig Oemersalt. Formodentlig er det det samme som Emmer, tysk Ommer (Grimms Wörterbuch) og maa da ogsaa have været Askesalt. Pontoppidan85) omtaler ogsaa Tangsaltet og nævner Vendsyssel, Læsø og Sjælands nordre Side som Steder, hvor Tangen brændes. Ved Ringkjøbing Fjord86) kogtes 1768 Salt af Tang, der for- sigtig i tynde Lag brændtes til Aske. Tangsaltet bragtes endnu i sidste Del af det 18. Aarh. til Torvs i Aalborg37) „i Form af Stene, roen da Saltet var ureent, havde et graaligt Udseende og var ej fri for Bitteihed, blev det kun købt af Fattige“. Paa Sjælland ved Sophienborg, tre Mil fra Hovedstaden, lod en Borger ved en Normand brænde Kelp (Soda) af Klevertang (Fucus) 1807, men hertil var der formeget Bendeltang iblandet. (Oeconomiske Annaler, 10. Bd. 1807 ; meddelt mig af Prof. K. Rørdam). . Napoleonskrigene og Gontinentalspærringen bragte imidlertid igen Liv i den gamle Husindustri, da Saltet fra Udlandet steg til 40 Rdl. Tønden37). Rentekammeret lod da udarbejde en „Anvisning til at virke Salt af Tang af C. S. Münster, Bergcandidat, i 180938) og heri anbefales at fraskille de fremmede Salte, som ikke ere Kogsalt og skaffe disse bort „da Saltet ellers derved ikke alene bliver slet, men endog skadeligt for Sundheden“. Ogsaa paa at faa Saltet hvidt lægges der nu Vægt, og Midlet er Blod, hvorved der dannes et Skum, som indeholder Urenhederne, og dette fjernes. Dette Middel stod dog sjældent til den fattige Kystbefolknings Raadighed. Nyt var det heller ikke, det omtales af Agricola. Begtrup89) arbejdede ogsaa for Udbredelse af Kendskab til en bedre Fremstilling af Salt af Tangaske. Ligesaa den for sin patrio-