Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

10 tiske Iver saa bekjendte Skuespiller H. C. Knudsen, der var bleven Forpagter af Jægerspris Færgegaard, kogte 1809 Salt af Tang og virkede for Kendskabet til denne Industri40). En- delig havde Datidens berømteste Naturforskere i Danmark Professorerne H. C. Ørsted og Zeise tilligemed Forch- hammer undersøgt Tangaskens Forhold og indgave 1821 sammen med Justitsraad Esmarch en Ansøgning om tyve Aars Eneret paa at tilberede Glaubersalt, Soda og Kogsalt af Søtang41). For Ørsted var Sagen vel ikke helt ny, da allerede hans Fader Apotheker Ørsted i Rudkjøbing tidligere havde tilvirket Glaubersalt (Natriumsulfat) af fangaske al Hav- bændel42). Direkte anvendt til Gjødning fandt J. C. Drevsen, at Tang- asken af Blærekløer (Fucus) var skadelig for Vegetationen (Land- øconomiske Tidender Bd. 6, 1817, p. 200; meddelt mig af Prof. K. Rørdam). Til en Tønde Salt regnedes tidligere at medgaa atten Bønder- læs tør Tang48). Salttilvirkning af Tang er vel efter Krigen igen ganske op- hørt, og mørkt Salt kendes ikke mere, men en anden Salt- tilvirkning44) af * Saltflækker“, Salt inddampet paa Sandet af Solen i Ringkjøbing Fjord ved Lavvande, omtales til 187045) til Græsbevoksningen standsede ogsaa denne Kilde til Salt, og dermed har formodentlig den fra Oldtiden arvede Industri helt endt sine Dage her i Landet. Allerede Pontoppidan siger 1763 (1. c.), og han har sin Viden fra en ikke navngiven Forfatter i det oeconomisk Meagasin, at Tangsaltet ikke egner sig til Smør, og dertil bruges nu det meste Salt, som indføres her til Landet. „Saltet vil ikke lettelig lage som andet Salt“46). Saltet var vanskeligt at op- løse. Tangasken var, som tidligere berørt, ikke Kogsalt alene, den indeholdt efter de forskellige Arter af Søplanter vekslende