Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

11 Mængder af Magnium- og Kaliumsalte47) og efter som Ind- lægningen dreves, er der bleven mere eller mindre Kalium- klorid, Natrium- og Kaliumsulfat m. m i Saltet. Lægen I. C. Fabricius48) i Tønder foreslog allerede 1766 en særlig Indvinding af Laxer Salt (Bittersalt, Magniumsulfat) og dette Salt blev ogsaa fremstillet i Norge ved Valø Saltværk af Moderluden som Sal catharticum norvegicumid), endvidere vilde Fabricius indvinde Tartarus vitriolatus (Kaliumsulfat) og benytte den sidste Moderlud til Planteextrakter istedetfor Spiritus vini. Fabricius experimenterade med det Salt, som de frisiske Bønder, som allerede nævnt hos Saxo50), lavede, ligesom de hollandske, af Tørv opgravet ved Ebbetid udi Stranden og brændt til sort Aske. „Tørven var dog temmelig blandet med Søegræs og dette Salts Beredelse er meer konstig og chymisk end de fleste andre Salt Syderier“. Denne Tilvirkning af Salt i Gamsböl og Dagoböl ophørte dog snart efter (Tetens, Reisen in die Marschländer, 1788, p. 156), da det havde en bitter Smag, og man ikke havde Brændsel (Tørv) nok til Indkogningen. Om Saltet, saa urent det sædvanligvis blev, var skadeligt for Sundheden, som Münster siger, er det nu vanskeligt at faa noget at vide om. Kalisalte forøge Diuresen og bevirke derved yderligere Saltforbrug, men de anses dog ikke nu for giftige, indbragte per os, og om de ved stadig fortsat Brug og de tilstedeværende mindre Mængder af Sulfider og Jodider kunde have haft en særlig uheldig Indflydelse, vides vel ikke. Dog var Kystbefolkningen ved de skandinaviske Nord- og Østersøkyster (som særlig brugte de urene Salte) tidligere be- fængt med Skørbug, inden denne Sygdom bredte sig over Nordeuropa i Slutningen af det femtende Aarhundrede61). „Her udi disse Lande udi Europa, som ligge saa nær Øster- søen oc nogle flere, er Skiørbrug en ganske gemeen oc gras-