Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

12 serende siugdom“, skriver Simon Paulli i den Flora danica fra 1648 som netop blev til, efter Christian den fjerdes Be- faling, for at bekæmpe denne Sygdom62), som et Udslag af Troen paa, at der voxede en Lægeurt for hver en Sygdom. Moderne Forskere, særlig Garrod, have ment at Skørbug netop skyldtes Mangel paa Kalisalte53), bl. a. fordi den kalirige Kartoffel, som dog først saa sent som 1719 naaede til Dan- mark, viste sig som et godt Middel mod denne Sygdom, hvis virkelige Aarsager endnu ere ukendte. Kalisalte fik Tangsalt- spiserne dog rigeligt af. Jens Munk54), der 1620 i Hudsonsbugten mistede 60Søfolk af Skørbug og dog med sit ene Skib kom hjem selvtredje, ønskede næste Gang at faa røgede Fødevarer med istedetfor saltede, samt Gryn og Ærter, al Slags Frø og Sæd. Det medicinske Fakultet der, efter kongelig Ordre, 1645 udgav„ Underviisning om Skørbug, den gemeene Mand til beste“, begynder efter Hippokrates’ berømte Forbillede med Luften, Vandets og Landets Beliggenhed, som faa deres Del i Aar- sagerne, gaar saa over til de fordærvede Fødemidler bl. a. „saltet oc slimet Kiød oc Fisk“, daarligtBrød o. s. v. og mener iøvrigt at Sygdommen er baade arvelig og smitsom. Simon Paulli (1. c.) nævner foruden Østersøen kun „det onde og mu- lede Brød“. Sygdommen havde jo nu bredt sig langt udenfor det Kyst- bælte, hvor der brugtes Tangsalt, hvor Saltsyderne næppe havde det tørre Brød for deres sure Arbejde65), det omtales hos Saxo, at deres Plads er blandt de ringeste Tjenere66), men Saltmadsspisningen havde ogsaa bredt sig stærkt67); alt kom først i Saltetønden inden det sattes paa Bordet, fra Kongens Vildtbrad68) til Fattigmands Sild69), det var Tidens huslige Økonomi, der ganske vist ikke tiltalte hjemvendte Folk, der var bievne forvænte i Udlandet, som Th. Bartholin67) paa