Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

13 hvis Pande Sveden brast frem, naar han saa eller lugtede disse umaadelige Saltmadsanretninger. Nu vilde man derfor snarere søge Sygdoms-Aarsagen i de urene Saltetønder, der lugtede og hvor Kødet blev slimet, end i Saltet, eller, som I. Munk, i Mangel paa Grøntsager.74) Inden Reformationen havde man ogsaa i den lange For- aarsfaste været henvist til salt Fisk og denne langvarige ens- artede Diæt af saltet Spise beskyldes ogsaa „to engender disease* 60). Tangasken brugtes en Tid til de norske Glasværker. Den blev dertil prøvet i 1755 med „ynskelig Succes“61) fordi nu Søplanterne brændes til „Potaske“62), her en uren Blanding af Natrium- og Kaliumkarbonat med andre Salte. Renere Potaske, overvejende Kaliumkarbonat, brændt, af Træved, har Danmark allerede i det trettende Aarh undrede paaviselig, og sikkert ogsaa langt tidligere, udført til Brügge. I et Manuskript i Paris fra den nævnte By hedder det: Ce sont li royaume desquex les marchandises viennent à Bruges: Norwegh, gerfaut (Jagtfalke), merriens (Tøndestaver), cuir bouli (tilberedt Læder), burre (Smør), sui (Tallig), oint (Ister), et pois (Harpiks), cuir de bouc, dout on fait cordouan (Gede- skind, der bruges til G.) Denemarche, parlefroy („Stadsheste“, Rejseheste, ikke Øg), cuir (Huder), oint, sui, cendre (Potaske), harens (Sild), bacons (Svin), Suedelen, vairs et gris (Graa- værk), oint, sui, sain cendre (prima Potaske), et harpois (Har- piks) meddeler Warnkönig63). — Ved Aar 1550 gik vor Pot- aske til England „zur zeit Heinrich VIII (1509—1547) wird fur ein Last Asche aus Danske, verpackt in 14 Barrels 11 shil- ling bezahlt“™). Denne Potaske var dog ikke et Industripro- dukt, men Affaldet fra Husenes Ildsteder, som Landets Skove forsynede med Brænde. I England blev den købt op af sær- lige omrejsende Handelsfolk66) og det samme var nok Tilfældet