Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge
Forfatter: A. Clément
År: 1913
Forlag: H. H. Thieles Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 19
UDK: TB 661.2
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
hvis Pande Sveden brast frem, naar han saa eller lugtede
disse umaadelige Saltmadsanretninger.
Nu vilde man derfor snarere søge Sygdoms-Aarsagen i de
urene Saltetønder, der lugtede og hvor Kødet blev slimet, end
i Saltet, eller, som I. Munk, i Mangel paa Grøntsager.74)
Inden Reformationen havde man ogsaa i den lange For-
aarsfaste været henvist til salt Fisk og denne langvarige ens-
artede Diæt af saltet Spise beskyldes ogsaa „to engender
disease* 60).
Tangasken brugtes en Tid til de norske Glasværker. Den
blev dertil prøvet i 1755 med „ynskelig Succes“61) fordi nu
Søplanterne brændes til „Potaske“62), her en uren Blanding
af Natrium- og Kaliumkarbonat med andre Salte.
Renere Potaske, overvejende Kaliumkarbonat, brændt, af
Træved, har Danmark allerede i det trettende Aarh undrede
paaviselig, og sikkert ogsaa langt tidligere, udført til Brügge.
I et Manuskript i Paris fra den nævnte By hedder det:
Ce sont li royaume desquex les marchandises viennent à Bruges:
Norwegh, gerfaut (Jagtfalke), merriens (Tøndestaver), cuir
bouli (tilberedt Læder), burre (Smør), sui (Tallig), oint (Ister),
et pois (Harpiks), cuir de bouc, dout on fait cordouan (Gede-
skind, der bruges til G.) Denemarche, parlefroy („Stadsheste“,
Rejseheste, ikke Øg), cuir (Huder), oint, sui, cendre (Potaske),
harens (Sild), bacons (Svin), Suedelen, vairs et gris (Graa-
værk), oint, sui, sain cendre (prima Potaske), et harpois (Har-
piks) meddeler Warnkönig63). — Ved Aar 1550 gik vor Pot-
aske til England „zur zeit Heinrich VIII (1509—1547) wird
fur ein Last Asche aus Danske, verpackt in 14 Barrels 11 shil-
ling bezahlt“™). Denne Potaske var dog ikke et Industripro-
dukt, men Affaldet fra Husenes Ildsteder, som Landets Skove
forsynede med Brænde. I England blev den købt op af sær-
lige omrejsende Handelsfolk66) og det samme var nok Tilfældet