Sort Salt
Udsigt Over Tangsaltets Historie I Danmark Og Norge

H* her i Landet. Om Glasmageren, der brugte den, skriver Kunckel (1. c. p. 34-7) du bekommst und kauffst solche von Bürgern oder von Bauren, wie sie selbige in ihren Kacheloefen, Feuerheerden oder tinter der Braupfannen brennen. Men fra dette lille Indblik i Potaskens danske Historie, maa vi vende tilbage til Tangbrændingen. Den medførte nogle Ulemper, da Røgen derfra var „højst fornærmelig“ for andre Beboere. Videnskabernes Selskab nedsatte i den Anledning en Commission, hvis Beretning66) afgaves 1804 af Prof. Viborg om de anstillede Forsøg, hvorvidt Tangrøgen kunde være skadelig for Fiskene i Havet og for Vegetationen paa Land; ogsaa Forsøg med Kvæg anstilles. Viborg udførte endog che- miske Analyser af Røgen og søgte at bestemme dens Bestand- dele. Nøjagtigheden af disse Bestemmelser har næppe været ret stor, da han med Anthracometer ikke finder mere Kulsyre i Røgen, end Luften plejer at indeholde og med Fontana’s Eudiometer67) mere Ilt end i Luften. Som en af Ulemperne nævnes, at Røgen drev ud over Havet68) og skjulte „Søe- medene“69) (Mærkerne) for de Søfarende. Tangbrændingen var altsaa endnu dengang almindelig saa- vel i Vendsyssel af Bændeltang, som i Norge af Fucusarter, men i Norge nævnes nu „Sode“ (Natrium- og Kaliumcarbonat), som Produktet og Forbrændingen skal derfor fortsættes til Asken bliver flydende (smelter) og det bør helst ske i Tang- ovne. I Norge brugtes Tangasken ved Glasværkerne ved Throndhjem til ca. 187O70), og senere har de Jodsalte, hvoraf der kun findes faa Procent i Asken, faaet saa stor Betydning i Teknik og Medicin, at Tangbrændingen stadig fortsættes for disses Skyld, men nu igen ved lav Temperatur, for at de ikke skulde forflygtiges. I Norge findes dertil nu en halv Snes Fa- briker, der lave Jod (Fluglit kaldte Ørsted det71)) af Tangaske. Da Norge saaledes næppe mere indvandt Salt af Asken,