Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder
Forfatter: Niels Nielsen
År: 1922
Sted: København
Sider: 132
UDK: 533
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND.
53
idet Torning var Nr. 2 med kun en Ydelse af 40 Kloder
fordelte paa 5 Ydere. Selv om det nu ikke er givet, at hele
denne Mængde virkelig er bleven leveret, er det dog hævet
over enhver Tvivl, at Hinge har haft en efter Forholdene
meget betydelig Jærnproduktion, men som det fremgaar af
Beskrivelsen af Forekomst Nr. 27, er det nu vanskeligt over-
hovedet at paavise Spor af denne Virksomhed ved Hinge; de
indskrænker sig til, at man rundt omkring paa Bymar-
kerne kan træffe enkelte Slagger, samt ved Forekomst Nr. 27
har fundet et halvt Hundrede Slaggestumper spredt over
et Areal, der er 100 m paa den ene Led og 50 m paa den
anden. Sporene er altsaa ikke synderlig iøjnefaldende, og
man skal se sig temmelig godt for, hvis man ikke vil
overse dem; i Løbet af nogle Aar vil det sikkert være
praktisk talt umuligt at finde Rester fra Jærnproduktionen
ved Hinge, og paa samme Maade vil det gaa mangfoldige
Steder, hvor det ikke allerede er sket.
Resultatet af denne Udvikling er, at den paaviste For-
deling af Slaggeforekomsterne, saaledes som den fremgaar
af Oversigtskortet Fig. 2, kun tilnærmelsesvis giver et rig-
tigt Billede af Jærnproduktionens Udbredelse og relative
Størrelse i den paagældende Del af Nørrejylland. Men
selv om vi havde haft alle de endnu paaviselige Forekom-
ster med, saa vilde de endda ikke give noget absolut nøj-
agtigt Billede af Produktionsforholdene, fordi de paavise-
lige Slaggeforekomsters Fordeling ikke alene bestemmes af
Produktionsforholdene, men tillige af Destruktionsforhol-
dene. Hvis vi vil betragte Fordelingen af Slaggeforekomster
paa Oversigtskortet som et Udtryk for Produktionens Ud-
bredelse og Fordeling, er der altsaa to Fejlkilder, der maa
regnes med, nemlig for det første den, at lagttagelsesrækken
er ufuldstændig, og for det andet den ikke mindre vigtige,
at de destruerende Faktorer indvirker ikke blot paa Ud-
seendet af den enkelte Slaggeforekomst, men tillige i det
lange Løb paa Antallet og Fordelingen af de paaviselige