Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

54 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. Forekomster, i Særdeleshed hvis de virker med forskellig Styrke i de forskellige Egne. Den første Fejlkilde kan man til en vis Grad komme ud over, efterhaanden som lagttagelsesrækken bliver saa fuldstændig, at det maa antages, at største Delen af de paa- viselige Forekomster er kommen med. Den anden Fejl- kilde, »Destruktionsfejlen«, er derimod langt vanskeligere at fjerne. Den væsentligste Aarsag til Destruktionen er Dyrk- ningen af Jorden, og som Følge deraf vil den være stær- kere, jo ældre og mere intensiv Dyrkningen er. I den Hen- seende er der sikkert nogen Forskel paa de forskellige Dele af Udbredelsesomraadet. Man kan maaske i al Alminde- lighed gaa ud fra, at Jordbehandlingen vil være bedst, der hvor Jorden er frugtbarest og Gaardene mindst. Ligeledes skal bemærkes, at Udvindingspladsernes Alder maa komme til at spille en Rolle derved, at Destruktionen vil være størst i de ældste, i alle andre Forhold lige. Den Slags al- mindelige Betragtninger kan imidlertid med Lethed opstil- les, men det vil være vanskeligt at faa et Maal for Destruk- tionens relative Størrelse i de forskellige Landsdele, og derigennem et Middel til at uddrage sikre Slutninger an- gaaende Jærnudvindingens Omfang i de paagældende Egne ud fra Fordelingen af Jærnudvindingspladser. Angaaende Oprindelsen af Slaggedyngerne kan der for de isoleret liggende Dyngers Vedkommende næppe være nogen Tvivl om, at hver af dem svarer til en Udvindings- plads; den Mulighed, at de kunde være transporteret de betydelige Afstande, det her drejer sig om, er saa ringe, at den ganske kan afvises. Hvor Forekomsterne ligger tæt sammen, saaledes som Tilfældet er flere Steder, bliver Forholdet noget anderledes, idet man da ikke uden en nærmere Undersøgelse tør gaa ud fra, at hver Slaggedynge svarer til en Udvindingsplads. Tværtimod vil den Forklaring flere Steder synes ret nær- liggende, at Slaggeforekomsterne i en bestemt Gruppe alle