Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. 59 Bønnemalmen findes paa Bunden af de fleste af vore Indsøer (Wesenberg-Lund 1901 og 1917), men er hidtil kun paavist i større Mængde i Furesø og Tjustrupsø. Den er dannet ved, at det i Vandet opløste Jærn har fortrængt Ca af CaCO3 i Bløddyrskaller. Den findes i Regelen mellem 8 og 11 m’s Dybde. I denne Forbindelse maa anføres, at der i de svenske og finske Søer findes forskellige Sømalme, som fra gammel Tid har været Genstand for Udnyttelse. Malm-»Fangsten« er sket med ganske primitive Skrabered- skaber, som erafbildede dels hos Swedenborg (1734 Tab.VII) og dels hos Aarnio (1918 fig. 11), hos Ambrosiani (1921) og Naumann (1922). For Tiden findes kun eet Jærnværk i S verrig og muligvis et Par Værker i Finland, som gaar paa Sømalm; ved det svenske Værk, der ligger i Åminne i Små- land, benyttes moderne tekniske Hjælpemidler saasom Muddermaskine til Optagning og Vaskning af Malmen, og Reduktionen finder Sted i en lille Højovn. — De fenno- skandiske Sømalme optræder i 4 forskellige Former, nemlig Ærtemalm, Penningmalm, Skraggmalm og Sort-Kugler (Mn- holdig Sømalm), hvis kemiske Sammensætning meddeles f. Eks. hos Nørregaard (1916) og Aarnio (1918). Om Til- blivelsesmaaden er der nogen Uenighed. Nørregaard (1916) mener, at Udfældningen foraarsages baade af Bakterier og Klorofyl-Planter samt ad uorganisk Vej, Aarnio derimod, at Udfældningen af Jærnoxyd-gelen sker paa de Steder i Søerne, hvor der stiger jærn- og humus-holdigt Grundvand udiSøen, uden Medvirkning af Organismer. Den danske Bønnemalm og de fennoskandiske Sømalme er altsaa forskellige, saavel hvad Forekomst som Tilblivelse angaar, og man maa paa Grund af Bønnemalmens Dybde- forhold tro, at den ikke har været benyttet til Jærnfrem- stilling. Jeg har da heller aldrig fundet Bønnemalm imel- lem Jærnslaggerne. Okkermalmen er den mest udbredte af vore Jærnmalme. Efter mine Iagttagelser bestaar de jydske Jærnmalmlejer