Jærnudvinding I Nørrejylland I Oldtid Og Middelalder

60 JÆRNUDVINDINGEN I JYLLAND. hovedsagelig af denne Malmsort, og dette fremgaar ogsaa af de Undersøgelser, som i 1918 blev iværksat af Industri- raadets Studiekommission. Undersøgelsen omfattede3 Lejer, nemlig et Leje i Langstrup Mose i Asminderød Sogn, Fre- deriksborg Amt, et Leje ved Østrupbæk i Kirkerup Sogn, Københavns Amt, og endelig et Leje ved Løvskal i Skjern Sogn, Viborg Amt. Alle 3 Lejer bestaar hovedsagelig af Okkermalm. Dennes Udseende veksler en Del, navnlig gæl- der det Farven, som skifter fra meget mørkebrun til lyse- gul; Malmen er smuldrende og meget porøs. Den faste Myremalm danner i Regelen underordnede Lag i Okkermalmen, men i visse Lejer er det den herskende Malmform. Dette er Tilfældet i en Del af de Malmlejer, som findes langs de vestjydske Aaer, og man kan i mange Tilfælde paavise den i Aalejernes Brinker, hvor den staar frem som en haard Kant. Jærnal endelig er dannet ved en Sammenkitning af Sand- korn og Sten med Brunjærnsten. Alens Sammensætning og Udseende varierer en Del. Dannelsen af den beror sikkert for største Delen paa de samme Iltninger og kolloidkemiske Omsætninger, som maa antages at spille saa stor Rolle for de andre Brunjærnstensformers Tilblivelse. Jeg har iagt- taget Jærnalen flere Steder i Nørrejylland, navnlig i Siderne af de store subglaciale Smeltevandsdale. Disse Dales Bund ligger i Regelen dybere end de tertiære Lerlags Overflade, hvorfor der et Stykke oppe paa Dalsiderne udspringer en Række Kilder, hvis Vand er ret jærnholdigt; og dette Jærn- indhold udfældes da ned ad Dalsiden, hvor det sammen- kitter Sand og Sten til Jærnal. Den eneste af disse Jærnmalme, jeg har fundet Spor af paa Udvindingspladserne, er den faste Myremalm, og det har formentlig været den, der i Regelen er bleven benyttet til Jærnfremstillingen; Muligheden for Anvendelse af Okker- malmen og Jærnalen er dog ikke udelukket, medens Bønne- malmens Beliggenhed som anført har dannet en væsentlig