Chemiske Breve 1854

92 deres Leie paa Grund af Omordningen af Fermen- tets Elementardele, hvormed de komme i Berøring, saa er det sikkert, at Atomerne i hint udøve en Modstand mod den virkende Bevægelse, en Mod- stand, som maa overvindes, naar de skulde bevæge sig. Denne Modstand, selv om den tænkes nok saa lille, virker som en Kraft, der maa have til- bagevirkende Indflydelse paa Fermentets Atomer, hvorved den foregaaende Omordning maa blive for- andret. Et raadeut Legeme maa følgelig i Berp- ring med et giæriugsdueligt, som det bringer i Gice- riug, levere andre Producter, end naar det raadner for sig selv alene. Virkelig bemærker man, naar man sætter Sukkervand til raadnende dyrisk Ost eller Blod, at de stinkende Producters Dannelse aftager med Giæringens Begyndelse, saa at disse under Giceriugens Udvikling fuldstændig forsvinde. Det er eudvidere en Selofplge, at et Legeme maa ophsre at være giæriugsdueligt, naar den Modstand forøges, som dets mindste Dele udøve mod Fer- mentets Indvirkning, eller naar den Krast forstær- kes, som sammenholder Fermentets Elementer til een Gruppe. Virkelig findes der en Mængde Le- gemer, som virke mod Forraadnelse og Giæring, og hindre og hemme Processens Udvikling, og deres mærkværdige Birkuing hidrprer meget hyppigt fra, at de indgaae eu chemisk Forbindelse med Fermentet. Ved et Legemes Tiltræden, som har chemisk Slægt- stab med Fermentet, forstærkes aabenbart dets Ele- meutardeles Fastholden ved deres oprindelige Let- ring; thi til den Kraft, som sammenholder dem s Gruppen, kommer i det andet Legeme, hvormed