Chemiske Breve 1854

166 Kiendskab til de nheste Forskninger og Anskuelser paa dette Gebet nogen Interesse. Til de første Betingelser for det dyriske Livs Underholdning hører Optagelse af Næring (at stille Sulten) og af Ilt fra Luften (Aandedrcetproces). I hver mindste Tidsdel af Menneskets Liv optager han Ilt giennem Respirationsorganerne. Aldrig er en Stilstand at bemærke, saa længe Dyret lever. Phhsiologerncs Iagttagelser vise, at et voxeut Men- neskes Legeme efter 24 Timers Forløb ved tilstrække- lig Næring hverken har tiltaget eller aftaget i Vægt, uagtet deil Mængde Ilt, som i denne Tid blev op- taget i hans Organismus, er meget betydelig. Ef- ter Lavoisiers og Menzies Forsøg optager en voxen Mand i et Aar 7—800 Pund Ilt af Lnften i sit Legeme, og dog sinde vi dettes Vægt ved Aarcts Begyndelse og Ende enten ganske uforandret, eller nt dets Af- og Tiltagen kun bevæger sig om nogle faa Pund. Hvor er, kan man spørge, denne enorme Vægt af Ilt kommen hen, som et Individ optager i sig i Løbet af et Aar? Dette Spørgsmaal er løst med tilfredsstillende Sikkerhed: ingen Deel af den optague Ilt bliver i Legemet, men den træder ud igien i Skikkelse af eu Kulstof- eller en Brintforbin- delse. Kulstoffet og Brinten i visse Bestanddele af Dhrelegemet have forbundet sig med den giennem Hud og Lunge optagne Ilt, de ere atter udtraadte som Kulsyri: og Vanddamp. Med hvert Aandedrag, i hvert Livsmomcnt adskille visse Mængder af dens Bestanddele sig fra Dyreorgauismen, efter at de selv have indgaaet en Forbindelse i Legemet med den atmosphæriske Lufts Ilt. Naar vi anslaae Blod-