Chemiske Breve 1854

211 begribe nn, hvorledes det var mnligt, at de mest udmærkede og skarpsindige Læger kunde ansee Ma- ven som Sædet for en Troldmand, der ved an- stændig Behandling og i godt Lune forstaaer at for- vandle Tidsler, Hs, Nødder, Frugter og Frø til Blod og Kipd, medens hau i Vrede forsmaaer eller fordærver den bedste Net. Alle disse Gaader ere med Bestemthed og Sik- kerhed løste af Chemien. Det har vist sig, at alle Dele af Planter, som tiene Dyr til Næring, inde- holde visse Bestanddele, som let adskille sig fra alle audre derved, at de, ophedede, ligesom sveden Uld, udbrede en ganske ejendommelig Lugt, hvorpaa de let kunne kiendes; det har vist sig, at Dyreue be- høve til deres Opholdelse og Tilvcext i Masse saa meget mindre af deres vegetabilske Næriug, jo rigere denne er paa disse ejendommelige Bestauddele; de kunne ikke ernæres med vegetabilske Substanser, hvori disse Bestanddele maugle. I fortrinlig Mamgde ere disse Frembringelser af Plantelivet tilstede i Korusorterttes Frø, i Wrter, Lindser, Bønner, i de saa kaldte Gemyseplanters Rødder og Safter, de mangle sorpvrigt ikke i nogen eneste Plante og ikke i ttogen af dens Dele. Disse Plantedele lade sig føre tilbage til tre Materier, der i deres ydre Beskaffenhed neppe ligne hverandre. Naar man lader frisk udpresset Plantesaft staae, saa indtræder kort Tid efter en Adskillelse, der af- sætter sig et geleeagtigt Bundfald, sædvauligviis af grøn Farve, hvilket, behandlet med Vædsker, der opløse Farvestoffet, efterlader en graahvid Materie. 14'