Chemiske Breve 1854

214 — de kiødædendes Mave. Kiødnæring indeholder den nærende Bestanddel af Planterne opsamlet og i concentreret Tilstand. En omfattende Natnrlov knytter Organernes Udvikling hos et Dyr, deres Forstørrelse og Til- tagen i Masse, til Optagelsen af visse Stoffer, som ere identiske med Hovedbestanddelen i dets Blod; det er aabenbart, at Dhreorganismen kun hvad Formen augaaer skaber sit Blod, og at Naturen har negtet den Evne til at frembringe det af andre Stoffer, som ikke ere identiske med dens Blods Hovedbestanddele. Dhrelegemet er en høiere Organisme, hvis Ud- vikling begynder med de Materier, med hvis Frem- bringelse de sædvanlige Ernæringsplanters Liv op- hører; saa sttart Foderurterue og Kornplanterne have baaret Frø, saa afdve de; med Frugtens Frembringelse ophører hos de perennerende Planter en Periode af deres Liv; i den uendelige Række as organiske Forbindelser, som begynder med Plcmtens uorganiske Næringsstoffer, indtil de mest sammen- satte Bestanddele af Hiernen i Dhrelegemet, see vi intet Hul, ingen Afbrydelse. Dyrets Næringsstof, hvoraf dets Blods Hovedbestanddel bestaaer, er et Product af Plantens stab ende Kraft. Naar man sammenligner de tre svovl- og qvæl- stofholdige Plantebestanddele med Hensyn til deres phhsikalske Egenskaber med Kipdfibrin, Blodalbumin og Mælkens Casein, saa finder man, at Hvede- melets Plantelim har den største Lighed med Kivd- fibrin, at den Bestanddel af Plantesafterne, der stprkner i Heden, aldeles ikke lader sig adskille fra