Chemiske Breve 1854

220 Tænderne knasende, gieunemsigtige, firesidede, med fire Flader tilspidsede Prismer. Det krystalliserede Mælkesukker opløser sig i 5—6 Dele koldt Vand, uden at danne en Sirup; paa Tungen give Krystallerne en svag spd Smag, hos det opløste Sukker er deune Smag noget mere fremtrædende. Ved Mælkesukkeret erholder Mælken den Egenskab i mild Barme af sig selv at gaae i Giceriug. Den gicerede Mælk leverer ved Destilla- tion en virkelig (meget ilde lugtende) Brændevin, som, tilberedet af Hestemælk, ganske almindeligt bru- ges i Tartariet og i Kirgisernes og Kulmulernes Land. Den Lethed, hvormed Mælkesukker gaaer over i Mælkesyre (see 4de Brev), er Enhver bekiendt fra sur Melk. Mærkelig er Mælkesukkerets Evne til, hvor Al- kalier ere tilstede at optage Ilt. Gipr man en Op- lysning af Mælkesukker alkalisk ved at tilsætte Ammo- niak, og man da sætter et Sølvsalt til, saa reduce- res ved mild Varme Splviltet, og Shlvet fældes paa Glasset i Skikkelse af et speilende Overtræk, eller i graa Fnug. En med Kalilud blandet Op- lysning af Mælkesukker opløser Kobberilte med en smuk, blaa Farve; denne Blanding bliver smukt rhd i Varmeu, idet alt Kobber udskiller sig somKobber- forilte; i begge Tilfælde bliver al Splviltets Ilt og det halve af Kobberiltets optaget af Mælkesukke- rets Bestanddele. En alkalisk Opløsning af Mælkesukker opløser Jernilte og andre Metalilter, i Berøring dermed taber blaa Indigo sin Farve, den opløser sig deri til en sand Jndigokype.